Grise fra antibiotikafri produktion er et hit for Danish Crown

Danish Crown har succes med eksport til USA og Australien af kød fra grise, der er opdrættede helt uden antibiotika.
Foto: /ritzau/Line Ørnes Søndergaard
Foto: /ritzau/Line Ørnes Søndergaard

Det danske slagteriselskab Danish Crown fremlagde i november sin 4WD-strategien, og her er antibiotikafri produktion af svin en vigtig del. Allerede i 2016 havde selskabet succes med eksport af disse specialgrise til USA, Australien og EU.

Det skriver Berlingske Business.

"På globalt plan er USA førende på den nye forbrugertrend. Vi øger stille og roligt vores OUA-produktion, som er en succes. Hidtil har vi afsat produkterne i såvel USA som Europa og Australien. Men jeg tror, at vi kommer ind i Kina, der er et spændende marked," siger Søren Tinggaard, underdirektør fra Danish Crowns salgsafdeling, til avisen.

Danish Crown slagter i øjeblikket ugentligt 3500 svin, der kommer fra jyske og bornholmske landmænd. Alt kødet eksporteres som såkaldt OUA-produktion.

Slagterikoncernen eksporterer foreløbig alt kød fra den antibiotikafri produktion til udenlandske restaurant- og supermarkedskæder, foodservice og forædlingsvirksomheder.

Danskerne storkøber antibiotikafri svin

Producenter af antibiotikafrie grise indgår aftale med Lidl

MRSA-bakterier i hver anden pakke dansk svinekød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også