Danish Agro og Vestjyllands Andel sælger tysk virksomhed

Danish Agro og Vestjyllands Andel, der sammen med den tyske grovvarekoncern Agravis, ejer den tyske grovvarevirksomhed Ceravis AG sælger nu sine grovvare- og logistikaktiviteter i Sachsen i Tyskland.
Foto: Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner

Fremover optræder Danish Agro og Vestjyllands Andel ikke længere i ejerkredsen hos den tyske grovvarevirksomhed Ceravis AG.

De to danske selskaber sælger nu sine grovvare- og logistikaktiviteter i Sachsen i Tyskland til den tredje partner i Ceravis AG-ejerskabet, den tyske grovvarekoncern Agravis.

Det meddeler Danish Agro.

Fremover vil Ceravis AG alene være repræsenteret i de nord- og østtyske delstater Slesvig-Holsten og Mecklenburg Vorpommern.

"Salget af Ceravis AGs afdelinger i Sachsen sker som en del af vores strategi i Tyskland, hvor vi netop ønsker at være stærke i den nordlige del af Tyskland. Vi har ingen ambitioner om, at dække hele landet. Et stærkt fokus i Nordtyskland giver os mulighed for at udnytte en række synergier, og vil samlet set gøre os til en stærkere samarbejdspartner for de tyske landmænd. Herudover passer det rigtig godt ind i Danish Agro koncernens overordnede Østersø-strategi, siger koncernchef i Danish Agro, Christian Junker.

Handelen omfatter Ceravis Sachsen GmbHs seks afdelinger samt et mindre logistikselskab, Agrar Cargo GmbH, fra 1. januar 2017. De frasolgte aktiviteter repræsenterer en omsætning på ca. 500 millioner kroner og beskæftiger i alt ca. 50 ansatte.

"For at effektivisere strukturen mest muligt overtog vi tilsvarende per 1. januar 2016 tre af Agravis’ datterselskaber i Nordtyskland – FUGEMA Futtermittel- und Getreidehandelsgesellschaft GmbH, Raiffeisen Mölln GmbH og Raiffeisen-Zentrum-Idstedt GmbH. Strukturudviklingen i tysk landbrug går stærkt, og vi skal som samarbejdspartner være fokuserede og effektive for at kunne levere de produkter og ydelser, der efterspørges til de rigtige priser. Ceravis AG har nu en meget stærk markedsposition i Nordtyskland, og Agravis får med tilkøbet udbygget sin position i den sydlige del af Tyskland – samlet set giver det god fornuft," udtaler Christian Junker videre.

Danish Agro præsterer kæmpe vækstspring og rekordindtjening

Internationale investorer kigger på danske virksomheder

Danske grovvareselskaber slår til i Tyskland

Svensk Danish Agro-datter ansætter direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også