Et umage par: Arla skal lege med Naturfredningsforeningen

Et nyt samarbejde mellem Arla og Danmarks Naturfredningsforening skal hjælpe NaturTjek-projektet, som kortlægger naturen i Danmark.
Foto: Arla/ PR
Foto: Arla/ PR

Andelsmejeriet Arla og Danmarks Naturfredningsforening har indgået et samarbejde, som indebærer, at mejeriets mælkebønder skal hjælpe til med at kortlægge den danske natur.

Det er projektet NaturTjek, som Arla har valgt at hjælpe på vej. Projektet går ud på, at almindelige borgere via app'en Naturtjek på mobilen hjælper naturfredningsforeningen med at registrere, hvor og hvor meget dansk natur der er.

Det arbejde skal landmændene også til at hjælpe til med. Som en del af samarbejdet vil der blive udviklet en særlig version af app’en til landmændene, som de kan bruge til at registrere naturen med ude i marken.

Det skriver de to spillere i en pressemeddelelse.

"Det er en rigtig god nyhed, at Arla og deres landmandsejere gerne vil hjælpe med at få en bedre viden om naturens udvikling. Vi kan se, at der i dag er nogle huller i de data, som vi får ind omkring naturen i det åbne land. Her kan landmændenes registrering af natur helt sikkert give et vigtig bidrag til undersøgelsen," udtaler præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, i meddelelsen.

Planen er desuden, at Danmarks Naturfrednigsforening og Arla sammen afholder møder, hvor landmændene inviteres med, så de kan se resultaterne af NaturTjek-forskningen. Her vil der være fokus på, hvor biodiversiteten i det åbne land er i tilbagegang eller fremgang og diskutere eventuelle løsninger.

Mælkekartonen inddrages også

På Arlas mælkekartoner kommer forbrugerne til at kunne finde oplysninger om NaturTjek.

"Hver dag er vi i kontakt med tusindvis af danskere gennem vores mælkekartoner. Dem tager vi nu i brug for at opfordre danskerne til at engagere sig i at spotte plante- og dyrearter i deres nærmiljø, så vi sammen kan gøre en indsats for naturen, siger Jakob B. Knudsen, landedirektør i Arla Danmark, i meddelelsen.

Samarbejdet løber frem til 2020, hvor forskere fra Københavns- og Aarhus Universitet meget gerne skulle være i besiddelse af så meget data, at man kan skabe et billede af naturens udvikling helt ned på kommune-niveau.

Skolereformen bringer Arla og Disney i favnen på hinanden 

Arla og Meny danser sammen om ny produktserie

Otte kategorier i fokus i ny Arla-strategi

Grøn energi på vej til Arlas mejerie

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også