40.000 månegrise til Thy: Skal genere naboer så lidt - som var de på månen

Projektet har været på tegnebrættet længe, og nu er det en realitet i Nordvestjylland. "Det vil bringe os i førertrøjen på verdensplan," siger en af bagmændene.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Landets første såkaldte månegrise er på vej.

Et konsortium kaldet Apollo Thy vil etablere syv svinestalde med en produktion af 40.000 slagtesvin, som skal påvirke naboer og miljø så lidt som overhovedet muligt – som lå det på månen.

"I princippet er det en stald, der skal kunne ligge hvor som helst, fordi den ikke påvirker omgivelserne," siger gårdejer og kommunalbestyrelsesmedlem Niels Jørgen Pedersen til DR P4 Midt & Vest.

Det er på hans jord ved Egebaksande i Thy, at projektet Månegrisen nu forsøges realiseret.

Navnet Apollo Thy er inspireret af de amerikanske månelandingsfartøjer. Blandt deltagerne er flere store virksomheder indenfor staldteknik, fagforbundet NNF, Landbo Thy og slagteriet Tican.

"Hvis vi kan lave nogle produktionssystemer, som ikke generer vores lokale befolkning, fordi produktionen er lugtfri og meget miljøvenlig, vil det være en kæmpe fordel og bringe os i førertrøjen på verdensplan inden for dette område," siger afdelingsleder Henrik Bækstrøm fra Tican Fresh Meat i Thisted til DR P4 Midt & Vest.

Projektet "Månegrisen" blev startet af daværende fødevareminister Mette Gjerskov i 2012, men er altså først nu ved at blive realiseret. Konsortiet Apollo Thy er et af fire projekter med månegrise rundt om i landet.

Månegris sendt i udbud

Svinefarm går efter ny kapital til vækst

Landmænd får 148 mio. til nye stalde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også