Forskere om ny svensk rapport: Økologi kan være skidt for miljøet

Ovenpå konklusionerne i en ny rapport fra Livsmedelverket i Sverige mener to forskere at der er belæg for at sige, at konventionelt landbrug er bedre for miljøet end økologisk landbrug er.
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau/ARKIV
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau/ARKIV

Det er ikke mere miljøvenligt at producere økologiske bær og frugt, mælk, okse- og svinekød samt æg og afgrøder end det er at producere dem på konventionel vis.

Det konkluderer Torbjörn Fagerström, professor emeritus i teoretisk økologi og Jens Sundström, docent i vækstfysiologi i et indlæg på DN.se, efter at konklusionerne i en rapport fra den svenske myndighed Livsmedelverket er lagt frem.

Kilo for kilo er produktionen af kyllinger og grøntsager under konventionelle produktionsforhold ifølge rapporten bedre for miljøet end den konventionelle, mens det forholder sig omvendt for produktionen af fisk og skaldyr.

De to forskere mener, der er belæg for at sige, at økologisk landbrug aldrig har været bedre for miljøet. De mener, at man i stedet for at kalde det for konventionelt landbrug, burde kalde det for videnskabsbaseret landbrug.

"Sammenfatningsvist [går det] ikke at sige, at det ene produktionsystem er det andet overlegent i forhold til miljøaspektet for nogen fødevaregruppe, når man sammenligner produkterne kilo for kilo. Dette skyldes, at resultaterne fra forskellige undersøgelser peger i forskellige retninger for de enkelte miljøaspekter, eller at udførelsen af forskellige miljøaspekter peger i forskellige retninger inden for samme fødevaregruppe. Det kan også være, at begge systemer præsterer ens," hedder det i rapporten ifølge de to forskeres debatindlæg.

Forskerne, der står bag konklusionerne i Livsmedelverket, går i den svenske avis i rette med de konklusioner, som Fagerström og Sundström drager ud fra deres læsning af rapporten.

"De baserer deres konklusioner på en tabel i rapporten, som sammenligner miljøpåvirkningen per kilo produkt. Når man sammenligner i relation til areal er resultatet overvejende til det økologiske jordbrugs fordel. Økologisk jordbrug præsterer altså generelt bedre end konventionel jordbrug fra et lokalt og regionalt miljøperspektiv, men det har ikke nødvendigvis en lavere miljøpåvirkning per produceret enhed," skriver de tre forskere.

Professor: Økologi er vejen til elendighed

Du bliver (måske) sund af øko-kød og mælk

Økologer slår konventionelle på økonomien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også