Økologer slår konventionelle på økonomien

Et amerikansk studie viser, at de økologiske landmænd tjener op til en tredjedel mere end de konventionelle kolleger.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Efter at have gennemgået mere end 120 videnskabelige studier har et par amerikanske forskere slået streger under en lidt overraskende konklusion.

Ifølge rapporten, der er publiceret hos PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America) tjener de amerikanske økologiske landmænd mellem 22 og 35 pct. mere end de ikke-økologiske landmænd. Det skriver magasinet Time.

Mens udbyttet hos de økologiske landmænd ifølge forskerne ligger 10-18 pct. under den konventionelle produktion, er der flere penge i de færdige produkter, og økologerne har nemmere adgang til de dyrere segmenter i dagligvarehandlen og fødevareindustrien. Så på trods af, at de økologiske producenter skal bruge 5-7 pct. mere på arbejdskraft, kan i de ifølge studiet udnytte, at deres produkter for 29-32 pct. vedkommende tilhører det lukrative premium-segment.

"Den gængse opfattelse er, at hvis du dyrker økologisk, så ofrer du den finansielle bæredygtighed, men vores undersøgelse viser, at det ikke rigtigt er tilfældet. Hvis din margin er 30 pct. højere end dine konkurrenter, vil det vække misundelse i næsten alle erhverv," siger professor David Crowder fra Washington State University, der er en af de to forskere bag studiet.

I USA er omkring én pct. af landbrugene økologiske, mens andelen i Danmark er 6-7 pct. I alt er lidt mindre end 200.000 hektar i Danmark omlagt til økologi, og ved udgangen af 2013 var der omkring 2.600 økologiske bedrifter i Danmark.

Økologien udfordrer bryggerierne

Øko-svin er syge ligesom konventionelle svin

Snarlig tysk mangel på økomælk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter