Det økologiske landbrugsareal var i maj 2015 vokset med blot to procent i forhold til samme tid året før, viser nye tal fra NaturErhvervstyrelsen.

Siden da har øko-omlægningen dog taget fart, og i de resterende seks måneder af 2015 startede mere end 350 bedrifter omlægning til økologi. mens danske landmænd i år har søgt om økologisk arealtilskud til et rekordstort areal.

Med et voksende økologisk areal ændres også de afgrøder, der bliver dyrket på de danske marker. Det siger Kirsten Holst, økologichef i landbrugets videnscenter Seges.

"Vi kan ud fra statistikken se, at andelen af de afgrøder der giver mere biodiversitet er størst i den økologiske produktion. Altså vil andelen af afgrøder, der giver mere biodiversitet stige sammen med størrelsen på det økologiske areal," siger hun i en pressemeddelelse.

Hun glæder sig over, at der i den økologiske produktion er et større areal med frugtplantager og grøntsager, og at økologerne dyrker forholdsmæssigt mange blandinger af kornarter og af korn og bælgsæd, der er med til at give en større variation på markerne.

Tror på mere i samme gade

Økologisk Landsforening er naturligvis også glade for, at flere landmænd kigger øækologiens vej.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, tror på, at den udviklingen vil fortsætte i de kommende år.

"Virksomheder, detailhandel og eksportmarkeder meddeler samstemmende, at forbrugernes interesse for økologiske fødevarer bliver mere og mere tydelig. Og samtidig mærker vores landbrugskonsulenter en bred og markant stigende interesse for omlægningstjek hos alt fra bærproducenter til svineproducenter. Jeg er overbevidst om, at målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020, som den forhenværende regering satte, er indenfor rækkevidde," siger han.

Forurenede frugter får øko-forening i det røde felt

Danske økologer hjælper Bhutans bønder til 100 pct. økologi

Minister og foreninger begejstrede for flere øko-landmænd