Tobis-kvoten sættes ned med 112.000 ton

Danske fiskere må fange markant færre tobis i år. Nordsø-kvote sættes ned fra 125.000 ton til 13.000 ton, mens biologernes anbefaling lyder på 5.000 ton.
Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen
AF RITZAU

Danske fiskere skal indstille sig på en markant nedgang i kvoterne for den vigtigste industrifisk, tobis. Når sæsonen går i gang 1. april, vil det kun være tilladt at fange 13.000 ton i det såkaldte område 1 i Nordsøen.

Det er en markant nedgang fra de 125.459 ton, som danske fiskere sidste år måtte tage med tilbage til fiskemelsfabrikkerne.

Trods den kraftige nedgang kunne kvoten dog have været endnu lavere. Biologernes anbefaling var en kvote på 5.000 ton i år for at beskytte bestanden af tobis.

Tobisfiskerne anerkender ikke biologers konklusioner

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er dog på erhvervets vegne glad for, at det lykkes mere end at fordoble det tal i forbindelse med et møde for EU's landbrugs- og fiskeriministre mandag i Bruxelles.

Samtidig fik Danmark EU-Kommissionen med på at bruge aktuelle fangstresultater som en løbende overvågning af kvoterne.

Det betyder ifølge Esben Lunde Larsen, at man fremover vil have et helt aktuelt billede af bestanden, så man hurtigere kan afgøre, om kvoten skal hæves endnu mere.

"Resultatet betyder, at de fiskere, der skal foretage fiskeri i april og maj, kan få en reel økonomi i fiskeriet. Samtidig får vi et reelt billede af, hvordan tilstanden er i forhold til kvotefastsættelsen," siger Esben Lunde Larsen.

Modtag FødevareWatchs abonnement gratis - hver dag!

Bestanden af tobis i Nordsøen er hidtil blevet vurderet ud fra såkaldte skrabetogter i løbet af vinteren, hvor man skraber efter de små fisk på havbunden.

Resultaterne af skrabetogterne har i år været så elendige, at Danmarks Fiskeriforening er dybt bekymret for konsekvenserne for erhvervet. Sidste år lå omsætningen i tobisfiskeriet ifølge foreningen på 250-300 millioner kroner.

Spørgsmål: I forhold til sidste år er der tale om en markant nedsættelse af kvoten til næsten en tiendedel. Hvad kommer det til at betyde for fiskerierhvervet?

"Det får store konsekvenser, hvis man ikke får sat kvoten mere op. Det handler om arbejdspladser i fiskerihavne, hvor tobis landes, så det er en sektor, der rammes hårdt."

"Men det at få en realtids monitorering af fiskeriet og få hævet kvoten fra de 5000 til de 13.000 ton er meget, meget tilfredsstillende," siger Esben Lunde Larsen.

Han håber, at fiskeriet i område 1 vil vise, at der er mere tobis i havet, end man har regnet med, så kvoterne kan hæves.

"Så lytter vi til resultatet. Det er ingen hemmelighed, at det får store konsekvenser for de industrihavne på Jyllands vestkyst, hvor tobis landes, hvis ikke kvoten forøges," siger Esben Lunde Larsen.

Tobiskvoten forhøjes ikke

Fiskere til Dan J.: Hæv vores kvote nu

Danske fiskere hiver milliarder op af Nordsøen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter