Nigeriansk minister vil eliminere milliardstor mejeri-import

Den nigerianske minister for landbrug og udvikling af landdistrikter, Audu Ogbeh, har en ambitiøs plan: Det store og relativt velstående afrikanske land skal være selvforsynende i mejeriprodukter og måske endda producere nok til at påbegynde eksport.
Det skriver den nigerianske avis The Leadership.
Landbrugsministeren løftede sløret for planerne ved en nylig begivenhed, hvor man tog imod en delegation fra mejeriselskabet WAMCO, der er ejet af den hollandske koncern FrieslandCampina.
Ifølge Audu Ogbeh går Nigeria hvert år glip af mere end 1,3 mia. dollars – eller næsten 9 mia. kr. – på grund af import af mejeriprodukter fra udlandet. Det mener han er ”uholdbart og uacceptabelt set i lyset af det enorme potentiale Nigeria har for, ikke bare at producere nok mejeriprodukter til sit eget forbrug, men også til eksportformål.”
Han mener, at det er muligt at skabe områder med brønde og græs på Nigerias store arealer, så landets etniske, nomadiske Fulani-folk, som er kvæghyrder, kan slå sig ned og drive fastliggende landbrug.
Ministeren tilføjer, at han vil se på muligheden for at indgå samarbejder med universiteter, så man kan finde frem til, hvilke kvægtyper, det er mest hensigtsmæssig at have i landet, så man kan optimere mejeridriften.
Arla vil mangedoble Afrika-omsætning
L&F skruer op for Nigeria-indsats
Danish Crown finder gateway til Afrika
Relaterede artikler:
L&F skruer op for Nigeria-indsats
For abonnenter
Danish Crown finder gateway til Afrika
For abonnenter