USA skriver historie med grønt lys til GMO-laks

GMO-laks er på vej til de amerikanske spiseborde efter, at myndighederne har godkendt en ansøgning fra AquaBounty Technologies. Det er første gang nogensinde, at et genmodiceret dyr godkendes til at kunne spises af mennesker.
Laksene på billedet er ikke genmodicerede. | Foto: Colourbox
Laksene på billedet er ikke genmodicerede. | Foto: Colourbox

For første gang nogensinde er et genmodiceret dyr blevet godkendt til at kunne spises af mennesker.

Det står klart efter, at de amerikanske myndigheder torsdag har givet grønt lys til at opdrætte og sælge laks, der har fået deres gener modiceret.

Reuters skriver, at der er tale om en særlig lakseart fra virksomheden AquaBounty Technologies, der har manipuleret fiskens gener, så den vokser hurtigere end andre opdrættede laks.

Efter flere års debat er U.S. Food and Drug Administration (FDA) kommet frem til, at GMO-laksen har det samme næringsindhold som almindelige laks. Derfor kan firmaet nu frit sælge laksen til forbrugerne uden, at det behøver at fremgå af emballagen, at produktet er genmodiceret.

Beslutningen er kontroversiel, da der fortsat er stor uenighed om fordelene og ulemperne ved at tillade genmodicerede dyr.

Foruden de etiske aspekter i at tage patent på en fiskeart peger flere organisationer på, at det i det mindste bør fremgå af indpakningen, at der er tale om et GMO-produkt.

Omvendt fortæller en forsker til Reuters, at godkendelsen kan føre til en mere bæredygtig produktion af fisk, da der i øjeblikket drives rovdrift på de naturlige bestande af blandt andet laks.

Foruden fisk arbejder flere amerikanske fødevarevirksomheder på at lave genmodicerede køer, grise og kyllinger. Det er dog endnu uklart, hvorvidt FDA's godkendelse af GMO-laksen fra AquaBounty Technolgies vil danne præcedens for lignende beslutninger i fremtiden.

AquaBounty Technologies er ejet af biotekselskabet Intrexon, hvis aktie steg med 6,4 procent efter torsdagens nyhed.

Økologer: GMO vil forringe dansk konkurrenceevne

Flere EU-lande siger nej til GMO-majs

Minister siger ja til GMO-dyrkning i Danmark

Amerikanerne har skiftet burgeren ud med kål

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter