Dansk landbrugsselskab trodser russisk valutafald

Axzon, der har svineproduktion i Rusland, Ukraine og Polen, leverer sit bedste driftsresultat nogensinde. Bundlinjen falder til gengæld som følge af valutafald.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det danske landbrugsselskab Axzon, der har svineproduktion i Rusland, Ukraine og Polen, kan se tilbage på 2014 med stor tilfredshed.

Børsen skriver, at driftsresultatet (EBIDTA) lander på 364 mio. kr., hvilket er 100 mio. kr. mere end året før og det bedste i koncernens levetid.

Til gengæld falder bundlinjen fra over 120 mio. kr. til 47 mio. kr. på grund af de voldsomme valutafald i både Rusland og Ukraine, der fortsat ligger i konflikt om Krim-halvøen.

Det bekymrer dog ikke formand Niels Rauff-Hansen, der satser på, at markedet atter vil stabilisere sig.

"At bundlinjen i regnskabet er gået ned i år, fokuserer vi ikke på. Det er jo kun papirpenge, fordi der blev slået en streg 31. december, da kurserne var lave. Valutakurserne har vi heller ingen indflydelse på. Vi interesserer os mest for ebidta. Det tal siger noget om vores produktion," siger han til Børsen.

Axzon udvidede sidste år antallet af søer i staldene med 29 pct. til over 40.000 slagtesvin. Koncernen har samtidig investeret over 1,5 mia. kr. i sine farme de sidste fem år og går med planer om en børsnotering om tre til fire år.

Dansk investor tjener godt på østeuropæiske svinefarme

Nedskrivning gav røde tal i slagteriselskab

Danske landmænd ekspanderer - i udlandet

Danske svinebønder tjener kassen i Rusland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter