Mindre landmænd er i oprør mod Danish Crown

Små landmænd er oprørte over, at bønder med mange svin bliver belønnet af Danish Crown. De vil slutte sig sammen for at få bedre betaling.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Små svinebønder i Kolding-området er ærgerlige over, at Danish Crown kun udbetaler tillæg til de største svineproducenter.

Det skriver DR Trekanten.

Landmand Jens Christian Hertel er med i Kolding Herreds Landbrugsforenings fokusgruppe for svin, hvor man mener, at ordningen hvor man får højere pris jo flere svin man leverer, er udtryk for en art omvendt Robin Hood.

 ”Som producent af slagtesvin, der er man i forvejen hårdt presset på økonomien. Det er frustrerende at se at andre producenter – i kraft af, at de leverer mange svin – kan opnå nogle tillæg fra Danish Crown, som vi dybest set ikke mener er berettiget,” siger han til mediet.

Han og andre landmænd i området vil derfor oprette et selskab, der skal sælge grise til Danish Crown. Ved igennem selskabet at nå op på 40.000 grise årligt, vil de nå op på det højeste tillæg.

Pressechef i Danish Crown Jens Hansen fastholder, at ordningen, som blev indført for at holde fast på de store, har været til gavn for alle, da det skaber bedre økonomi. Han er dog villig til at lytte til landmændene, understreger han.

Islandsk strejke kan skabe kødkrise

Danish Crown slagter flere danske grise

Tyskland suger arbejdspladser ud af Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter