Nordamerikanske fjerkræproblemer fører til nye forbud

Den smitsomme fugleinfluenza H5N2 spreder sig fortsat i både USA og Canada, og det har nu fået yderligere to lande til at indføre handelsrestriktioner. Udbruddet forventes at være en trussel mod fjerkræproduktionen på kontinentet i flere år.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

I løbet af de sidste måneder har et udbrud af fugleinfluenza af typen H5N2 hærget det nordamerikanske kontinent, hvor udbruddet er sprunget fra Canada til en række stater i USA.

Flere lande har indført restriktioner mod import af fjerkræ fra de to lande, men sygdommen spreder sig fortsat som en steppebrand på kontinentet, og det får nu yderligere to lande til at indføre restriktioner.

Det skriver Reuters.

Myndighederne i Japan og Taiwan har således sluttet sig til den række af mere end 10 lande, som har indført restriktioner med handel af fjerkræ fra Nordamerika pga. det canadiske udbrud af fugleinfluenza, sagde de canadiske fødevaremyndigheder ifølge nyhedsbureauet i denne uge.

Det seneste tilfælde i Canada blev registreret i starten af denne uge, og det betyder, at ni gårde i provinsen Ontario, som er landets største kalkunproducerende provins, nu er under karantæne.

Samme type

De canadiske myndigheder bekræftede onsdag, at den type fugleinfluenza, som man har registreret i Ontario, er den samme, som spreder sig i en række stater i USA, og som startede i den canadiske provins British Columbia i december sidste år, nemlig H5N2.

De canadiske myndigheder kan ikke med sikkerhed sige, hvordan sygdommen har spredt sig så hurtigt på kontinentet, men det menes, at det skyldes vilde, migrerende fugle.

Mangeårig trussel

I USA registrerede man onsdag et nyt tilfælde af fugleinfluenza i en kalkunflok på hele 310.000 fugle i Minnesota – landets største kalkunproducerende stat – hvilket er den sjette flok, der bliver ramt på mindre end en uge. I alt er ni kalkunflokke i staten blevet ramt på godt en måned.

Og fugleinfluenzaen har også ramt en lang række andre stater i de seneste måneder. Ifølge de amerikanske landbrugsmyndigheder skyldes det stigende antal tilfælde muligvis, at migrerende ænder, som menes at sprede sygdommen, vender tilbage til nordlige områder efter at have været længere sydpå i løbet af vinteren.

Steve Olsen, der er adm. direktør for brancheorganisationen  Minnesota Turkey Growers Association, siger til Reuters, at H5N2-fugleinfluenzaen formentlig vil blive ved med at være en trussel mod den amerikanske fjerkræproduktion i de kommende tre til fem år.

Rabobank: Presset fra fugleinfluenza tager til

Fugleinfluenzaen er landet i Sverige

Fugleinfluenza har nu også ramt Canada

Rusland lukker for fjerkræ fra Tyskland og USA

Fugleinfluenza breder sig i USA

Fugleinfluenza spreder sig fortsat

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter