EU-Kommissionen: Skær i landbrugsstøtten

For at undgå at krisestøtte til landmænd skal vælte budgettet, forslår embedsmænd i EU-Kommissionen at skære den direkte landbrugsstøtte med knap 1,4 pct. i 2016.
Det skriver landbrugsavisen.dk.
Nedskæringen skal stille 3,3 mia. kr. til rådighed til EU's krisereserve i 2016. EU-Kommissionen foreslår, at støttemodtagere, der får under 15.000 kr. i direkte betaling, samt landbrug i Bulgarien, Rumænien og Kroatien, fritages.
Krisereserven blev f.eks. brugt, da vestlige frugt- og grøntproducenter blev boykottet af Rusland.