FødevareWatch

Høj dollarkurs giver svineproducenter 500 mio

Den dyrere amerikanske dollar er særdeles godt nyt for danske svineproducenter, der ser frem til højere afregningspriser resten af året. Samlet kan dollarstigningen øge den danske omsætning med 500 mio. kr.

Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO/ARKIV

I den seneste prognose fra Landbrug & Fødevarer skrues der op for forventningerne til svinekødspriserne for resten af året. Lagt sammen med den høje kurs på den amerikanske dollar betyder en gennemsnitlig noteringsfremgang på 35 øre for året en merpris på den samlede produktion på 18 millioner slagtesvin på i alt 500 mio. kr., skriver Børsen.

"Det er primært udviklingen i dollarkursen, der er årsag til den stigende notering. Siden seneste prognose ultimo 2014 er dollaren steget mere end 15 procent i forhold til kroner og euro. Det styrker konkurrenceevnen i forhold til amerikansk svinekød," siger Karsten Flemin, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer til avisen.

Alene i årets andet kvartal forventer man, at svinekødsprisen vil stige med 50 øre per kilo. I gennemsnit forventer man for 2015, at noteringen vil stige fra 9 kr. per kilo til 9,35 kr. per kilo.

Kødhungrende Coop går direkte efter landmænd

Friland belønner leverandører

Nedskrivning gav røde tal i slagteriselskab

Mere fra FødevareWatch

Venturefond bag ny investeringsrunde i dansk vinplatform

For anden gang på et år investerer venturefonden sammen med private investorer et tocifret millionbeløb i vinplatformen Kobaj. ”Social buying bliver fremtidens måde at handle vin på,” siger Jimmy Fussing Nielsen, partner i Heartcore Capital.

Pandemien hæmmer Carlsbergs kinesiske fremgang

Mens vi herhjemme har vænnet os til et åbent samfund, er Kina stadig hårdt præget af nedlukninger, hvilket bremser væksten for Carlsbergs kinesiske strategi om at åbne i flere store byer. Det kinesiske nytår og bryggeriets Big City-strategi præsterer dog stadig efter planen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier