Dansk mælkeøkonomi i bedring

Foreløbige regnskabstal fra SEGES viser, at indtjeningen blandt landets mælkeproducenter havde det bedre i 2014 end året før.
Foto: Joachim Adrian/Polfoto/Arkiv
Foto: Joachim Adrian/Polfoto/Arkiv

Mandag blev de foreløbige regnskabstal for landets mælkeproducenter lagt frem på Kvægkongressen i Herning, og rådgivningsvirksomheden SEGES melder en lidt bedre indtjening.

Det skriver SEGES i et nyhedsbrev.

Før forretning af egenkapital og løn til landmanden lander det gennemsnitlige driftsresultat ifølge analysen på 717.000 kr. Det er en forbedring på 319.000 kr. i forhold til 2013.

Dog er det værd at huske på de to meget forskelligartede halvår i 2014, hvor første halvdel forløb meget positivt for afregnignsprisen på mælk, mens andet halvår var en lang tur nedad bakke for de danske producenter. Årsagen til prisfaldet var blandt andet, at Kinas efterspørgsel fødevarer bremsede gevaldigt op, og det har især ramt mælkeproducenterne.

"Stærkt medvirkende til det forbedrede resultat er en markant ydelsesstigning på hele 4,2 procent, hvilket medførte en indtægtsstigning på 279.000 kr.," skriver SEGES selv om analysen.

"Det er klart, at den aktuelle mælkepris for mange betyder udsigt til betydelige underskud, og mange vil få likviditetsproblemer," udtalte Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, om resultatet, der isoleret set anses som værende fornuftigt.

Arlas guldæg skal vokse sig stort

Arla hiver stort plus hjem i komplekst 2014

Voksende kapitalbehov i andelsselskaber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter