Masser af penge i fiskeaffald
Ifølge tal fra Fødevareministeriet skaber nordmændenes udnyttelse af de såkaldt marine biprodukter (indvolde og andet fiskeaffald) årligt en værdi på 1,4 milliarder kroner, mens fiskeaffaldet i Danmark næsten ikke biddrager med en eneste krone i land.
Det skriver dr.dk
Hvert år kasseres omkring 14.000 tons fiskeaffald i Danmark. Det er affald, som kunne udnyttes meget, mener blandt andet Poul Ole Nielsen, der leder projektet Trash2cash - et samarbejde mellem virksomheder, kommuner og forskning, der skal sikre udnyttelsen af fiskeaffald.
Meget af det danske fiskeaffald, der i dag anvendes, bruges i produktionen af dyrefoder, men ifølge lederen kan produkterne bruges i langt mere lønsomme slutprodukter.
"Der findes et asiatisk marked for torskemaver og svømmeblærer. I Norge bliver fiskefraskæret sorteret, fordi man kan afsætte det som råvarer. Når man i Norge, hvor lønningerne er meget høje, prioriterer at sortere fiskeaffaldet manuelt, kan man regne med, at der er store summer at hente," siger Poul Ole Nielsen til dr.dk.
Læs hele historien på dr.dk.
Miljøindsats i dansk fiskeriområde bremset af lange forhandlinger