Ny ordning udfordrer danske økomål

EU-Kommissionens forslag til en ny økologiforordning ødelægger muligheden for at gennemføre den planlagte udvidelse af det samlede danske økologiske areal, mener Landbrug & Fødevarer.
Foto: NICOLAI LORENZEN
Foto: NICOLAI LORENZEN

Danmark har et mål om, at man i 2020 skal have fordoblet det samlede økologiske areal, men EU-Kommissionens forslag til en ny økologiforordning  spænder ifølge Uffe Bie, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, ben for den udvikling.

Problemet i forslaget fra EU-Kommissionen er ifølge Uffe Bie, at man har fjernet landmændenes mulighed for at drive såkaldt samtidig drift, hvor man har mulighed for at drive en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed på en gang.

"Det er meget beklageligt, at EU-kommissionen vil fjerne muligheden for samtidig drift, da vi ved at cirka 100 bedrifter i dag bruger denne mulighed. Det er eksempelvis landmænd, der har flere forskellige slags produktioner, og derfor benytter muligheden for at drive økologi på en del af bedriften for at prøve det af, eller producenter der er bundet af kontraktforhold og derfor ikke er klar til at omlægge hele bedriften," siger Uffe Bie i en meddelelse og fortsætter:

"Reelt set betyder det, at eksisterende bedrifter med samtidig drift, tvinges til at oprette to cvr-numre for at opretholde deres forskellige produktionsformer. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder mere administration og papirarbejde til landmanden, som skal bruge tid på det i stedet for at drive sit landbrug."

Et andet kritikpunkt i forhold til forslaget om den nye forordning går på, at muligheden for at opnå nedsat omlægningstid for udvalgte arealer falder bort.

"Det er bestemt ikke ønskværdigt fra et dansk synspunkt, at man ikke længere kan få nedsat omlægningstid på udvalgte arealer. Naturarealer og arealer, der beviseligt ikke har været behandlet med pesticider eller handelsgødning i en tre årig periode, bør kunne opnå reduceret omlægningsperiode. Ellers bliver det virkelig svært at få nok økologisk jord under ploven inden 2020," siger Uffe Bie.

EU-kommissionens udkast skal viderebehandles, inden det endeligt skal vedtages efter forhandlinger med Ministerråd og Europaparlament.

Økologerne: Supermarkederne på vej i rigtig retning

Minister til supermarkeder: Økokyllinger er alt for dyre

Hedegaard kan ikke følge økoboom

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter