Færre fyringer end først varslet på Danish Crown

Danish Crown lukker natholdet på slagteriet i Ringsted og har tidligere meldt ud, at den beslutning vil betyde, at 140 fastansatte vil få en fyreseddel. Det tal er nu reduceret, fordi nogle medarbejdere har valgt at fratræde frivilligt.
Foto: Cicilie S. Andersen/Ritzau/Arkiv
Foto: Cicilie S. Andersen/Ritzau/Arkiv
AF DAGBLADET RINGSTED

Bunken af fyresedler til slagterimedarbejderne på Danish Crown er ikke nær så stor, som først antaget. For en måned siden varslede slagteriet, at 140 medarbejdere skulle afskediges, fordi leverancerne af slagtesvin ikke kunne beskæftige folkene på natholdet. Nu er omfanget af fyringer skrumpet ind.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

"Vi varslede 140 fyringer, men kan nøjes med at afskedige 106 medarbejdere. Forskellen skyldes, at en del selv har sagt op, nogle har fundet nyt arbejde og andre er gået på pension," fortæller fabrikschef Jesper Frandsen.

Siden de triste nyheder kom frem, har Danish Crown, NNF og Jobcentret i Ringsted arbejdet med at hjælpe medarbejderne videre i nye job. For at det skal lykkes, bliver hele døgnet taget i brug. De første samtaler holdes således i nat.

Slagterforbund frustreret over 140 fyringer

Danish Crown fyrer 140 og lukker nathold 

Svineproducenter kan bruge lockout som svinepest-øvelse

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af Dagbladet Ringsted)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også