FødevareWatch

Danish Crown fyrer 140 og lukker nathold

Færre slagtegrise end ventet lukker nathold i Ringsted, mens 140 medarbejdere mister jobbet.

Foto: Katinka Hustad

Danish Crown skruer ned for aktiviteterne på slagteriet i Ringsted. Som en direkte konsekvens af færre slagtegrise har bestyrelsen i Danish Crown Pork indstillet natholdet på slagteriet i Ringsted til lukning.

Det oplyser Danish Crown i en netop offentliggjort medelselse.

Ifølge koncernen mister 140 fastansatte arbejdet, når den ugentlige slagtning af 11.500 grise om natten opgives med virkning fra den 1. juni.

"Det er med stor beklagelse, vi har truffet beslutningen, men den er desværre nødvendig. Jeg er ked af, at vi må sige farvel til dygtige medarbejdere," siger Danish Crown Porks produktionsdirektør Per Laursen.

Omkring 70 af de afskedigede medarbejdere vil blive tilbudt at fortsætte som ferieafløsere frem til september, oplyser Danish Crown.

Danish Crown lancerede i maj sidste år en vækstpakke for at stoppe tilbagegangen i tilførslerne af slagtesvin. I den forbindelse havde man forudset fremgang på 5 pct. i forhold til året før, og det var med den forventning, natholdet blev oprettet. Desværre var fremgangen kun på 2 pct., melder koncernen.

Ifølge Danish Crown er årsagen, at flere andelshavere end forventet er stoppet med at have slagtegrise, mens eksporten af danske smågrise, der sendes til opfedning og slagtning i Tyskland og Polen, er fortsat med at stige.

"Den kombination har desværre konsekvenser for os og vores medarbejdere her og nu," siger adm. direktør for Danish Crown Porks Søren F. Eriksen. 

Danish Crown-andelshavere vedtager afskaffelse af andelshaverkonto

Strejkende fødevarekontrol kan lamme danske slagterier

Danish Crown åbner krigskassen: Klar til opkøb for 4-5 mia kr 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier