Vejlenesisk miniudgave af 'Torvehallerne' bliver droppet

Madtorvet i Vejle har ikke været den succes, man havde håbet på og bliver derfor lukket. Special- og fødevarebutikkerne, som skulle have lejet lokalerne, meldte sig ikke på banen, fortæller ejer.
Torvehallerne i København | Foto: /ritzau/Jens Dreisling
Torvehallerne i København | Foto: /ritzau/Jens Dreisling

Det vejlensiske 'Torvehallerne' er droppet.

For tre år siden blev ejerne af shoppingcentret Mary's i Vejle inspireret af Torvehallerne i København til at lave et smagstorv i Vejle. De lavede derfor et lille madtorv i shoppingcentret, som ligger på Vejles gågade, med otte små butiksarealer, hvor der skulle sælges kvalitetsfødevarer og andre specialiteter.

Det blev dog aldrig en succes, og ejerne har besluttet sig for at lukke torvet.

Det skriver Ugeavisen Vejle.

"De små specialbutikker, vi havde regnet med ville leje de små butikker, kom ikke," siger Ditte Voersaa fra Mary's til Ugeavisen Vejle.

Det er ikke det eneste madmarked i Danmark, som har haft det svært. I København har Westmarket haft store problemer med at trække stadholdere såvel som kunder til. Det har resulteret i, at flere af stadholderne har lukket deres butikker.

Westmarkets direktør tror på overlevelse

Butikslukninger truer nyt københavnsk madmarked

Nye madmarkeder på vej i hovedstaden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også