Det, der startede som en lille familievirksomhed i centrum af Oslo 1995, er i dag blevet en virksomhed med en omsætning, der i 2016 rundede 83 mio. norske kr. – svarende til omkring 65 mio. danske kr.
Dermed voksede kæden Bislett Kebab House (BKH) med fire pct. i omsætning i forhold til året før, mens bundlinjen landede på 20,2 mio. norske kr. – svarende til omkring 16,1 mio. kr.
Det skriver Dagens Næringsliv.
Mediet bringer et omfattende interview med de fem Aziz-brødre, der står bag kebabkæden.
"Dette er en familiebedrift, og det trives vi vældigt godt med," siger Tariq Aziz, der er adm. direktør i moderselskabet Aziz Invest, til Dagens Næringsliv.
Ejerne af Bislett Kebab House-kæden har planer om at åbne spisesteder uden for Oslo. Familien ejer – ifølge Dagens Næringsliv – ejendomme for 240 mio. kr. i Oslo.
Nestlé flirter med danske fødevareiværksættere: Kom til os
Iværksætter satser på computerdyrkning af grøntsager
Takeaway-iværksættere jubler over salg