FødevareWatch

Takeaway-iværksættere jubler over salg

Iværksætterduoen bag Gotipster har solgt deres virksomhed for et ukendt millionbeløb. Det sker efter lanceringen i 2016.

Nikolaj Kragh ogSimon Evers har solgt deres iværksættervirksomhed Gotipster | Foto: PR

Det er gået rigtig stærkt for iværksættervirksomheden Gotipster, der ifølge iværksætterduoen bag virksomheden "for alvor satte kvalitets-takeaway på det danske landkort" i forbindelse med lanceringen i 2016.

"Gotipster har på kort tid udviklet sig vildt hurtigt, og den vedvarende ordretilgang sætter nye krav til driftsmæssige ressourcer og kompetencer," siger Simon Evers, selskabets nu forhenværende adm. direktør, i en pressemeddelelse.

Han forklarer videre:

"Vi ramte markedet på det helt rigtige tidspunkt og under stor mediebevågenhed. Vi er sindssyg stolte over den modtagelse, både Gotipster.dk og Goburger.dk har fået."

Kun et år efter sin lancering skifter Gotipster altså hænder. Den nye ejer, Frokostfirmaet ApS, har købt 100 pct. af selskabet for et ukendt millionbeløb af Simon Evers og Nikolaj Kragh.

"Konceptet og værdisættet for Gotipster videreføres uændret, men nu skal forretningen op i næste gear, så den store efterspørgsel kan imødekommes," lyder det fra iværksætterduoen.

Amerikaner vil ændre københavnernes spisevaner: Nu får han 37 mio til det

Dansk dagligvarehandel klar til nyt halvår efter vild 2017-karusseltur 

Hungry Group lander nyt underskud 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier