Regeringens madspildsjægere har mindsket madspild i 15 storkøkkener

Trods fokuseret rådgivning fra Madspildsjægerne har 4 ud af 22 storkøkkener haft en stigning i mængden af madspild. Pilen peger dog i den rigtige retning for de fleste deltagere.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Kampen mod madspild er et af tidens varme temaer, og mange forskellige initiativer kæmper for at nedbringe mængden af overskudsmad.

Det er også tilfældet for Madspildsjægerne, der er et projekt finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet. Madspildsjægerne giver i 2016 og 2017 gratis hjælp til storkøkkener, der ønsker at mindske madspildet.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Efter det første år med projektet er det lykkes for 15 ud af de foreløbigt 22 afsluttede køkkener at skære i madspildet, mens fire køkkener har øget madspildet på de udvalgte varer.

I gennemsnit er spildprocenten reduceret med 40 pct.

"Det viser, at vi kan gøre en forskel med målrettet oplysning. Vores madspildsjægere gør storkøkkener klogere på, hvordan de kan minimere madspildet. Det fører til målbare resultater til fordel for både miljøet og økonomien, for hvis man spilder mindre i et køkken, behøver man heller ikke købe så meget ind. Jeg håber, at andre lader sig inspirere af de gode erfaringer," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i pressemeddelelsen.

Konceptet er baseret på værktøjer udviklet af AgroTech, nu ejet af Teknologisk Institut, og drives af konsulenter fra Teknologisk Institut.

Hospitaler og plejehjem skal smide mindre mad ud

Nyt initiativ vil bekæmpe madspild i storkøkkener

Storkøkkener kan få besøg af madspilsjægere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også