Unilever-regnskab: Kunderne køber mindre fra Knorr- og Lipton-producent

Den store fødevarekoncern Unilevers fjerde kvartalsregnskab skuffer analytikerne.
AF RITZAU FINANS & SACHA SENNOV

Der var ikke så meget gang i salget hos den britisk-hollandske fødevaregigant Unilever i fjerde kvartal i forhold til analytikernes forventninger.

Koncernen, der er kendt for sovser og supper fra Knorr og forskellige smagsvarianter af te fra Lipton, kunne i oktober, november og december sidste år se en vækst i det underliggende salg på 2,2 pct.

Og det er en tand under det ventede blandt analytikerne ifølge Bloomberg News, der havde ventet en vækst på 2,6 pct.

Udover de velkendte mærker Knorr og Lipton har Unilever også brands som Magnum og Ben & Jerry's og frasolgte i 2014 solgte sine sovsemærker Ragú og Bertolli til et japansk selskab. Unilever har dog fortsat licens til at markedsføre og sælge Bertolli-pastasaucer og pestoer i Europa, og inden for kort tid, vil koncernen forsøge sig med en dansk lancering af netop Bertolli-produkterne.

Unilever er en af verdens førende leverandører af fødevarer, plejeprodukter til hjemmet og personlig pleje med salg i over 190 lande til 2 milliarder forbrugere om dagen og har omkring 169.000 medarbejdere ansat på tværs af alle sine forretningsben.

Unilever vil med på vegetartrend

Tesco slutter strid og accepterer Unilevers dyrere priser

Unilever vil bygge kæmpestort fødevarecenter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også