Novozymes-aktien vender rundt: Fra toppen til bunden af C20

Efter at have ligget højere hele formiddagen er Novozymes-aktien vendt rundt og ligger tidligt onsdag eftermiddag i negativt terræn.
AF RITZAU FINANS

Aktien i Novozymes er vendt rundt og ligger tidligt onsdag eftermiddag i negativt terræn efter at have ligget højere hele formiddagen.

Vendingen er kommet under selskabets telekonference for analytikere i forbindelse med regnskabet for 2016.

Aktien ligger ved 13.35-tiden 3,2 pct. lavere i 245 kr. efter at have været handlet så højt som 266,50 kr. tidligere onsdag.

Årsagen er ifølge chefhandler i Danske Bank Mads Zink skuffelse over, at Novozymes på telekonferencen gav udtryk for, at prognosen for 2017 forudsætter en stærk afslutning på året.

"Der blev henvist til, at deres "guidance" er "back-end-loaded." Det vil sige, at størstedelen kommer mod slutningen af regnskabsåret, og det har nok overrasket flere i markedet negativt," siger Mads Zink.

Novozymes leverede onsdag før børstid tal for fjerde kvartal 2016, og resultaterne var bedre end ventet på både top- og bund, men til gengæld parkerede selskabet sit langsigtede mål på vækstsiden, som lød på 6-7 pct. om året.

I 2017 venter selskabet at kunne vokse med 2-5 pct. Analytikerne ventede inden regnskabet en vækst på 3,6 pct., ifølge estimater fra Ritzau Estimates.

"Generelt kan man sige, at man er blevet lidt i tvivl om, hvor Novozymes vil ende, også set i lyset af, at Novozymes i fem ud af de seneste seks år har leveret i den lave ende eller under deres egen guidance. Når de så på telekonferencen taler om, at forventningerne er "back-end-loaded", så kan det have fået mange i markedet til at vurdere, at deres forventninger ikke er så konservative, som man oprindeligt troede," siger Mads Zink.

Sydbank hæver Novozymes-anbefaling efter opløftende regnskab

Novozymes-finansdirektør: Lave oliepriser presser fortsat vores indtjening

Novozymes-chef: De fleste af de 198 får besked i dag

Novozymes-formand stopper: Tidligere Carlsberg-boss tager over

Novozymes skruer ned for forventninger og opsiger 198

Novozymes-optakt: Endnu en nedgradering kan være i støbeskeen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også