Iværksætterduo lancerer burgersats med hypet restaurant

Goburger hedder et nyt koncept, der skal udbringe gourmetburgere som take away. Med i projektet er Gasoline Grill, der netop er anmeldt til at servere en af verdens bedste burgere.
Foto: Goburger
Foto: Goburger

I 2016 kom et nyt koncept til take away-glade danskere kaldet Gotipster. Initiativet fik en del omtale, bl.a. fordi en samling af Michelin-anbefalede restauranter og andre topanmeldte spisesteder var med i projektet.

Konceptet er simpelt og fungerer sådan, at kunden går ind på hjemmesiden, skriver sin adresse og vupti kommer der en liste over de restauranter, hvor man kan hente et måltidsaftensmad efter fyraften. Måltidets pris er fast på 85 kr., uagtet hvilken en af restauranterne i netværket, der har lavet den.

Nu får Gotipster et søsterkoncept med navnet Goburger.

Det oplyser iværksætterne bag Gotipster, Simon Evers & Nikolaj Kragh, i en pressemeddelelse.

"Det eneste, man kan på Goburger, som navnet også antyder, er at søge efter burgere. Og faktisk kun fra to forskellige aktører. Det er helt bevidst," siger Simon Evers.

Goburger.dk fungerer som salgsplatform og udbringningsled for de burgerrestauranter, der samarbejdes med. Og de to nuværende samarbejdspartnerne er ikke hvem som helst.

Goburger samarbejder med den kendte kok Rasmus Oubæk's bugerrestaurant Jagger samt Gasoline Grill, der netop anmeldt af Bloomberg til at servere en af verdens bedste burgere.

"Vi går ikke på kompromis med vores burgere og selvfølgelig heller ikke dem, vi vælger at samarbejde med. Derfor var det også helt naturligt for os at teame op med holdet bag Gotipster omkring udbringning af vores burgere. Noget vi aldrig har gjort før," siger Klaus Wittrup, stifter af Gasoline Grill.

Take away-koncept får endnu en Michelin-restaurant på menuen

Tvillinger tager kampen op mod take away-lederen Just Eat

Efter 169 dage: Luksus take away-koncept rykker til udlandet

Michelin-kokke strammer grebet om take away-markedet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også