Kinesere vil have mælk med smag fra Danmark

Esbjerg Mejeri har specialiseret sig i at producere langtidsholdbare mælkeprodukter tilsat smag som jordbær og banan. En stor efterspørgsel fra Kina har medført mange nye ansatte.
Kinesere er vilde med mælk med smag. | Foto: Arla
Kinesere er vilde med mælk med smag. | Foto: Arla

Det danske andelsmejeri Arla har siden 2014 haft stor fokus på det kinesiske marked, og som ringe i vande spreder satsningen sig direkte til danske mejerier.

Blandt andet på Esbjerg Mejeri, der producerer langtidsholdbare nichemælkeprodukter. Her har det Arla-ejede mejeri specialiseret sig i mælkeprodukter tilsat smag, mineraler og vitaminer, og det er netop, hvad kineserne vil have. I Kina er der således efterspørgsel på mælk, der smager af for eksempel jordbær og banan, og det bliver fremstillet i Esbjerg.

Det skriver Jydskevestkysten.

Samlet set producerer Esbjerg Mejeri til 51 eksportmarkeder, og det går godt for mejeriet. De seneste ti år er mejeriet gået fra 140 til 240 ansatte. Og alene det seneste år er 35 nye medarbejdere blevet ansat. Esbjerg Mejeri producerer hvert år otte millioner liter mælkeprodukter, der eksporteres til Kina. Det er lidt af en udfordring, der kræver særlige foranstaltninger.

"Herhjemme er vi vant til, at mælken bliver transporteret i grønne, stabile mælkekasser, og at vores mælkekartoner er pæne og rene i supermarkedet. Sådan er det ikke helt i Kina. Ofte bliver mælken transporteret i åbne lastbiler eller bag på motorcykler, når de af bumlede jordveje skal nå ud til fjerne landområder, og skal kasserne med produkterne ikke være helt medtagne, når de når frem, kræver det en ekstra stærk emballage," siger Kim Kristensen, produktionschef på Esbjerg Mejeri.

Arlas onlinesalg i Kina kører på skinner

Arla ramt af tilbageslag i Kina

Arla-konkurrent skruer op for 'hollandsk dame' i Kina

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også