FødevareWatch

'Den grå dame' hylder Claus Meyers NY-restaurant

Det er ikke for sjov, når New York Times anmelder en restaurant - "it can make you or break you," som amerikanerne siger.

På Billedet: Claus Meyer, ejer af bl.a. restauranten Agern. | Foto: Gorm Olesen/Polfoto/Arkiv

Claus Meyers nye toprestaurant i New York med navnet Agern fik tirsdag et flot klap på skulderen af selveste New York Times.

Det er på ingen måde en lille ting, for en anmeldelse i den grå dame (The Grey Lady), som avisen også bliver kaldt, er en stor ting i New York. Med tonsvis af restauranter i byens myldrende gader kan en god madanmeldelse gøre forskellen på succes og fiasko.

Og man skal ikke tage fejl. Med et oplag på over en million aviser gør det en forskel om, avisen roser eller skorter.

Heldigt er det så for Claus Meyer, at madanmelderen Peter Wells gav Agern tre stjerner ud af fire.

"Jeg er så lettet og glad. Én stjerne kunne have lukket os," har Claus Meyer udtalt om anmeldelsen til Politiken.

"Søde korn med kantareller er en sommerklassiker, men jeg havde ingen ide, om hvor vidunderligt det kunne smage ved at tilføje estragon og hindbær," skriver anmelderen, som igennem hele artiklen roser restauranten for ikke at vælge oplagte ingredienser som foi gras eller tun, men mere almindelige råvarer.

Peter Wells er ikke bare begejstret for maden, han fik serveret. Han er også svært begejstret for restaurantens placering og indretning, som han skriver følgende om:

"På tre måneder har Agern gjort både stationen og byens spiselandskab mere rummeligt og interessant,"

Kort fortalt er anmelderen på alle måder imponeret over den nordiske enkelthed i maden såvel som indretningen - "det er som om, at den er designet bevidst på en måde for at blive talt om."

Læs hele anmeldelsen All Aboard the Nordic Express, at Agern, som New York Times bragte.

Meyers 'indianer i kano' høster stor ros i USA

Claus Meyer har tjent 250 millioner på et år

Claus Meyer har sat sit New York-hold – se navnene her

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier