Det er med store ambitioner, at den svenske restaurantkæde Boulebar åbner sit første spisested i København til efteråret i 2017.
Restauranten kommer til at bestå af to barer og et spisested på samlet 1.400 kvadratmeter fordelt på to etager i de gamle lokaler i Daells Varehus i København med plads til 150 spisende gæster, skriver Berlingske.
Det særlige ved konceptet er, at der også kommer til at være 14 petanque-baner, hvor gæsterne vil kunne hygge sig med det klassiske franske kuglespil.
"Det bliver ikke michelin-gastronomi, men heller ikke cafeteria. Det bliver gode, gedigne franske klassikere, men i første omgang handler det om petanque og ikke maden," udtaler danskeren Kasper Mille, som skal stå for at drive stedet i Danmark, til avisen.
Følg fødevareindustrien tæt – læs FødevareWatchs nyhedsbrev to gange dagligt – tilmeld dig her!
Kaper Mille fortæller, at målsætningen er at få en omsætning på 30 mio. kr. årligt. En opgave der kræver en større ansættelse af omkring 40 personer.
Boulebar oplyser på sin hjemmeside, at virksomheden i dag har seks restauranter placeret i de svenske byer Stockholm, Göteborg og Malmö, der til sammen omsætter for over 110 mio. svenske kroner svarende til 88 mio. danske kr.
Madimperiet Cofoco skovler flere penge ind
Stifter forlader kendt københavnsk restaurantkæde
Endnu en amerikansk restaurantkæde dropper buræg
Kongerne af provins-burgeren: "Vi er meget kritiske overfor restauranternes placering"