NNF: Flere ansættelser på de danske slagterier

Antallet af ansatte på hos Danish Crown er steget med over 100 personer det sidste halve år. Paradoksalt nok kan det være den russiske embargo, der hjælper.
Formand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast. | Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Formand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast. | Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Slagteriindustrien i Danmark har længe været præget af lukninger og fyringer. Det er derfor lang tid siden, at formanden for Fødevareforbundet NNF ikke har frygtet for fyringer, når det store danske slagteri Danish Crown er kommet med nøgletal.

Men det behøvede Ole Wehlast, som formanden hedder, ikke være tirsdag formiddag, da slagterikoncernen fra Randers offentliggjorde sit halvårsregnskab for 2015/2016.

"Jeg kan se, at der er en stigning i beskæftigelsen hos Danish Crown. Der er omkring 150 flere ansatte nu end for et halvt år siden. Vi er nede i nogle decimaler, men det er et plus, og det glæder mig rigtig meget, hvis det er en tendens, der vil vise sig fremover også," siger formand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast til FødevareWatch.

Paradoksalt nok, kan det meget vel være den russiske embargo mod europæiske fødevarer, som hjælper på vej. Det kan nemlig ikke betale sig for de danske slagterier at sende svinene til slagtning i udlandet.

"Det, jeg har hørt i mit bagland, er, at man har taget noget af produktionen hjem fra Polen og Tyskland og derved producerer mere i Danmark. Det har givet flere jobs i Danmark," lyder vurderingen fra fagbossen.

Fødevarer, drikkevarer, detail og landbrug. FødevareWatch dækker bredt – læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Han pointerer, at det ikke kan vides med 100 pct. sikkerhed, at det er den fulde forklaring, men at det så absolut ikke skyldes, at krisen i landbruget er ophørt, og derfor kan det meget vel være fødevare-boykotten, der spiller ind:

"Ruslands embargo er skidt for landmændene, som tjener mindre på mælk og svinekød, men det betyder også, at det ikke længere kan betale sig at sende danske svin til slagtning i Tyskland."

Mere konkurrencedygtige

Danish Crowns halvårsregnskab viser, at koncernen er gået frem på omsætningen, som er steget med 208 mio. kr., nettoresultatet er gået tilbage med 33 mio. kr., fra 852 mio. kr. i samme periode i 2014/2015 til 819 mio. kr. i 2015/2016.

Direktøren for selskabet, Jais Valeur, er alligevel ikke utilfreds med regnskabet, fordi slagteriet i perioden har klaret sig godt i konkurrencen med de tyske slagterier set i forhold til noteringspriserne.

Det danske slagteri har formået at få 49 øre pr. kilo og leveret mere svin end konkurrenterne i Tyskland.

"Det er positivt, at Danish Crown fastholder den høje indtjening, som vi også så i første halvår sidste år. Og de har været i stand til at betale deres ejere - de danske landmænd - bedre end deres tyske hovedkonkurrenter. Samtidig kan vi se, at slagterierne i de senere måneder har øget beskæftigelsen," skriver Ole Wehlast i en kommentar.

 

 

Slagteriterminal lukker - 21 job forsvinder

Danish Crown fyrer 150 ansatte

Danish Crown freder slagteri - men lukker et andet

Tillidsmand: Ingen er helt trygge i Danish Crown

NNF: Danish Crown har truet med flere lukninger

Bornholmsk redningsplan på plads

Tulip vil ansætte 100 nye medarbejdere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter