Danskerne foretrækker danske fødevarer

Analyseinstituttet Nielsen afslører i en rapport de fem fødevareprodukter, som vi helst vil have er danske. I toppen ligger mælk. Når det kommer til andre typer produkter, er vi ret ligeglade, viser statistikken i ny rapport.
Genrefoto - forbrugerne har ikke taget stilling til varemærker. | Foto: Naturmælk
Genrefoto - forbrugerne har ikke taget stilling til varemærker. | Foto: Naturmælk

Det er muligt, at vi handler anderledes, når tegnebogen skal frem oppe ved kassen. Men når vi bliver spurgt af analyseinstituttet Nielsen, er budskabet klart nok: Vi vil have lokale fødevarer; helt i tråd med den tendens, som vi ser i detaihandlen netop nu.

Det fremgår af en undersøgelse med intet mindre end 16051 respondenter fra 32 lande, heraf ca. 500 danskere. De er blevet spurgt om deres præferencer i forhold til, hvor deres varer er produceret - globalt eller i deres hjemland, oplyser Nielsen i en pressemeddelelse, der refererer til en global rapport.

"Undersøgelsen viser, at det er vigtigt for danskerne, at deres friske fødevarer kommer fra de lokale producenter – over halvdelen af danskerne angiver, at de foretrækker deres friske fødevarer fra lokale leverandører. Det gælder især produkter som mælk (65%), grøntsager (60%), kød (60%), frugt (56%) og yoghurt (50%)," skriver Nielsen og tilføjer, at det ikke betyder det store for os, om det er danske eller udenlandske varer på andre fronter.

"Mere end hver anden dansker er nemlig ligeglad med, hvor varen er produceret henne, når det kommer til sko/tøj (59%), hånd/kropssæbe (58%), rengøringsmidler (56%), shampoo/balsam (55%)," konkluderer Nielsen i undersøgelsen.

"Tendensen er stort set den samme for vores nordiske nabolande, men hvad frugt angår, har vi danskere førertrøjen på og er dem, som går mest op i, at frugten er lokalt avlet. Her differentierer vi os fra Norge med 10 procentpoint, Sverige med 8 point og Finland med hele 27 point," hedder det videre.

Her er Top 5 produkter, som danskerne foretrækker, er "lokalt producerede":

1. Mælk

2. Kød

3. Grøntsager

4. Frugt

5. Yoghurt

Her er top 5 – produkter, hvor oprindelsesland "ikke har stor betydning":

1. Sko og tøj

2. Hånd- og kropssæbe

3. Rengøringsmidler

4. Shampoo og balsam

5. Tandpasta

Nye koncepter giver bonus i de lokale Brugser 

De lokale købmænd skal sælge nyt Spar-koncept  

Coop ruller Meyers brød ud i hele landet

Kiwi vil nøjes med danske kyllinger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter