Ny fødevareminister udpeges kl. 13

Mandag klokken 13 udpeger statsminister Lars Løkke Rasmussen den nye miljø- og fødevareminister, som skal tage over efter Eva Kjer Hansen.
Foto: Philip Davali/Ritzau
Foto: Philip Davali/Ritzau

Lars Løkke Rasmussen har på Facebook netop offentliggjort, at han mandag præsenterer afløseren til Eva Kjer Hansen.

"Dejlig med en morgenløbetur med interessante mennesker i solskin ved Marienborg. Nu går turen mod København, hvor jeg kl. 13.00 præsenterer den nye miljø- og fødevareminister for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim på Amalienborg," skriver statsministeren på Facebook som kommentar til et billede, hvor han sammen med syv andre optræder i løbetøj.

Siden afskeden med Eva Kjer Hansen lørdag formiddag har der været spekuleret en del i, hvem der skal afløse hende som miljø- og fødevareminister, ligesom der også kortvarigt har været spekuleret i, om en spaltning af de to ministerier kunne være en mulighed.

Mest sandsynligt er det, at statsministeren efter frokost præsenterer en direkte arvtager til posten som miljø- og fødevareminister.

Blandt de mest oplagte til posten som minister finder man:

Erling Bonnesen, der i dag er er Venstres landbrugs- miljø- og fødevareordfører. Under debatten om landbrugspakken har Erling Bonnesen været særdeles aktiv i forsvaret af regeringens tal, og han vil være det mest oplagte valg, når det kommer til rent praktisk at kunne videreføre den linje, som regeringen har lagt for miljø- og fødevareområdet.

Søren Gade, der tidligere har været forsvarsminister og ikke mindst direktør i Landbrug & Fødevarer, og som i dag er gruppeformand for Venstre. I en afstemning på Landbrugsavisen.dk foretrækker 49 pct. Søren Gade som kommende miljø- og fødevareminister.

Hans Christian Schmidt, der i dag er Transportminister. Det vil kræve en ministerrokade, men Hans Christian Schmidt, der som Eva Kjer Hansen er fra det sønderjyske område, har en tilhængerskare blandt landmændene. I Landbrugsavisens afstemning får Hans Christian Schmidt nestflest stemmer med 11 pct. af stemmerne.

Esben Lunde Larsen, der i dag er uddannelses- og forskningsminister. Det vil kræve en mindre rokade, og derfor er det måske mindre sandsynligt.

Lars Christian Lilleholt, der i dag er klima- og energiminister.

Morten Løkkegaard, Venstres EU-ordfører.

Jacob Jensen, der er i dag finansordfører i Venstre.

Jacob Ellemann-Jensen, der har titel af at være politisk ordfører i Venstre.

Torsten Schack Pedersen, der i dag er erhvervsordfører og it- og telekommunikationsordfører i Venstre.

Marcus Knuth, der er partiets udlændingeordfører har også været nævnt som mulig afløser.

Der er et hul på 7 mia. kr. i landbrugets økonomi

Fiskere ærgrer sig over ministerskifte

Hækkerup: Nu må landbruget trække i arbejdstøjet

Rød blok rækker ud efter Konservative om miljøpakke

Eva Kjer Hansen trækker sig som minister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter