"Du er nummer 27.001 i køen"
Går du i håbet om at slå dit kommende Sydney-besøg sammen med en tur på Nomas popup-restaurant i byen, så bør du nok kraftigt overveje at finde en alternativ spiseoplevelse.
Ifølge Bloomberg står der nemlig hele 27.000 mennesker på venteliste til en tur på restauranten, hvor danske René Redzepi og resten af Noma i 10 uger serverer en 12-retters menu med vin til den nette sum af cirka 3.700 danske kr.
Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt
Allerede tilbage i slutningen af oktober, da man åbnede for bordbestilling og køb, var der kog under Noma-gryderne.
30. oktober klokken 10.00 lokal tid åbnede Noma for reservationer, og klokken 10.04 meldte den danske stjernerestaurants hjemmeside alt udsolgt. Dermed tog det blot fire minutter at sælge de i alt 5.600 kuverter på Noma Sydney, hvor gastronomiske eventyrere siden 26. januar har kunnet smage en særligt udviklet menu.
Den danske restaurant, der er blevet kåret som verdens bedste restaurant fire gange, gjorde noget lignede i januar 2015, hvor en midlertidig restaurant blev åbnet på toppen af et luksushotel i Tokyo i Japan.
Nomas australske pop-up melder udsolgt på fire minutter
Noma lukker i København i ti uger
Kong Asparges af Lammefjorden