Svenske Oatly investerer 350 mio i fabrik

Mens mejerikoncernerne bokser med stort prispres, har den svenske havredriksproducent Oatly taget hul på en 350 mio. kr. stor ekspansionsplan.

Svenske Oatly, der producerer havredrikke, som sælges som alternativer til mejeriernes mælkeprodukter, har skudt gang i en ambitiøs plan om at tredoble produktionen i 2020, skriver Dagensindustri.se.

Planen, der ventes at komme til at koste producenten i omegnen af 350 mio. svenske kr., skal udvide produktionskapaciteten fra de nuværende 30 millioner liter om året til 100 millioner liter om fem år. Udover de fysiske udvidelser regner Oatly-chef Toni Petterson med, at man skal ansætte omkring nye 75 medarbejdede til arbejdet i Landskrona.

Direktøren forudser, at man med ekspansionen kan få svært ved at skaffe al den nødvendige svenske havre, som stor en produktion vil kræve.

"Vi forudser, at det kan blive et problem om nogle år. For os handler det nu om at arbejde bagud i leddene, snakke med bønderne og måske blive enige om kontraktdyrkning," siger Toni Pettersson ifølge DI.se.

Oatly producerer en lang række forskellige fødevarer baseret på havre. Udover drikkelige udgaver kan man finde yoghurt-lignende og smørbare produkter.

Nestlé springer med på den glutenfri bølge

Lantmännen satser stort på økologisk glutenfri produktion

Danmark sender Grød til verdensmesterskab i iværksætteri

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter