Fransk fugleinfluenza i fortsat fremmarch

De franske problemer med fugleinfluenza ser langt fra ud til at være ovre, og fredag i sidste uge opdagede man sygdomsproblemerne i endnu en region.
Det skriver Reuters.
Det seneste tilfælde i regionen Pyrenees-Atlantiques på grænsen til Spanien, hvor en gård med 1.500 ænder blev ramt, betyder, at virusudbruddet nu er registreret i fem forskellige regioner i den sydvestlige del af landet, skriver nyhedsbureauet.
Der er altså tale om et omfattende virusudbrud, som truer store dele af den franske fjerkræindustri. Men ifølge verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) er der ingen tegn på, at problemer når samme omfang som i USA, hvor man i år har måttet slagte flere millioner fjerkræ på grund af fugleinfluenza, skriver Reuters.
Fransk foie gras-sæson trues af fugleinfluenza
Nye tilfælde af fugleinfluenza i Frankrig