Maersk-mand skal lede Danish Crowns kommunikation

56-årige Erik Eisenberg er udpeget som ny kommunikationsdirektør i Danish Crown, hvor han skal tage over efter Anne Villemoes. Han kommer fra et lignende job i Maersk.
Anne Villemoes har gennem mange år været synonym med kommunikationen i Danish Crown. Nu er det i stedet Erik Eisenberg, der skal have ansvaret for både intern og ekstern kommunikation. | Foto: RASMUS FLINDT PEDERSEN/POLFOTO/ARKIV
Anne Villemoes har gennem mange år været synonym med kommunikationen i Danish Crown. Nu er det i stedet Erik Eisenberg, der skal have ansvaret for både intern og ekstern kommunikation. | Foto: RASMUS FLINDT PEDERSEN/POLFOTO/ARKIV

1. januar 2016 tiltræder 56-årige Erik Eisenberg stillingen som ny kommunikationsdirektør i Danish Crown.

Det meddeler slagterikoncernen.

Erik Eisenberg, der får titel af at være Vice President Group Communications, har senest bestredet en tilsvarende stilling i APM Terminals i Mærsk-koncernen. Med base i Haag, Holland, har han siden 2011 haft ansvar den internationale havneoperatørs interne og eksterne kommunikations- og branding-aktiviteter.

"Vi har i valget af vores nye kommunikationsdirektør lagt vægt på en kombination af kommunikationserfaring, international erfaring og ledelseserfaring. Vi har stor tillid til, at Erik Eisenberg sammen med den samlede ledelsesgruppe og medarbejderne kan få kendskabet til - og forståelsen for - Danish Crowns rolle og bidrag på fødevareområdet bragt endnu bredere og dybere ud blandt alle målgrupper," siger Jais Valeur, der netop er tiltrådt som adm. direktør i Danish Crown.

Forud for arbejdet i APM Terminals havde han ansvar for Dansk Supermarkeds interne og eksterne kommunikation fra 2006. Erik Eisenberg er oprindeligt journalist og har bl.a. virket på Jyllands-Posten, TV2, Børsens Nyhedsmagasin og Ekstra Bladet, hvor han var nyhedsredaktør og redaktionschef.

Erik Eisenberg overtager posten som kommunikationsdirektør efter Anne Villemoes, der har siddet på posten i mange år, men som tidligere på året besluttede, at hun efter afleveringen af det seneste årsregnskab i Danish Crown ville prøve kræfter med livet som selvstændig.

"Det er et drømmejob at få ansvar for Danish Crowns globale kommunikation – fordi produkterne kendes og forbruges af millioner af mennesker, og fordi firmaet har vital betydning for dansk eksport. Jeg har stor respekt for det arbejde, der allerede er gjort for at udvikle DCs omdømme og brand, og jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med den nye topchef, medarbejdere og ejere om at nå endnu videre," siger Erik Eisenberg i meddelelsen fra Danish Crown.

Erik Eisenberg er gift, har to voksne børn og bor privat i Højbjerg ved Århus.

Direktør forlader Danish Crown

Danish Crown-direktør blandt de 100 mest indflydelsesrige

Danish Crown fyrer direktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter