Tesco vil genvinde kunder med gratis frugt til børn

Det hårdt pressede detailkæde forsøger at genvinde kundernes gunst ved at uddele gratis frugt til børn.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP Photo/Arkiv
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP Photo/Arkiv

Tesco tager nu utraditionelle metoder i brug for at genvinde kunderne fra de fremadstormende tyske discountkæder, Aldi og Lidl.

Over en periode på fire uger vil det britiske supermarked uddele gratis frugt til børn i femten af sine butikker i den skotske storby Glasgow.

The Guardian skriver, at tiltaget allerede er blevet afprøvet med stor succes i en butik i engelske Lincolnshire, hvor der blev opstillet kasser med æbler, appelsiner og bananer ved indgangen.

"Vi har fået så fantastisk en reaktion fra kunderne i Lincolnshire, at vi tænkte, at det ville være en god idé at afprøve i andre dele af Storbritiannien," siger CSR-direktør Josh Hardie til avisen.

Tesco har været under hårdt pres det seneste halvandet år, hvor kæden har tabt betydelig markedsandele til de tyske discountaktører. Den blev samtidig ramt af en opsigtvækkende skandale sidste år, da det kom frem, at der var alvorligt rod i regnskaberne.

Foruden at koste flere ledende medarbejdere jobbet endte sagen også med at skade Tescos i forvejen blakkede ry blandt de britiske forbrugere. Det forsøger kæden nu at rette lidt op på med det nye tiltag, vurderer The Guardian.

Aldi og Lidl giver briter baghjul på hjemmebanen

Tesco lancerer nyt våben i britisk priskrig

Tescos indtjening på hjemmemarkederne slår forventningerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter