Aldi og Lidl giver briter baghjul på hjemmebanen
Aldi og Lidl har på kort tid vendt op og ned på styrkeforholdet på det britiske detailmarked.
På bare tre år har de to tyske discountkæder fordoblet deres markedsandel, så de nu samlet sidder på ti procent af markedet. Det viser en ny opgørelse fra Kantar Worldpanel, skriver The Guardian.
Dermed fortsætter tyskerne med at give de britiske supermarkeder baghjul på hjemmebanen, hvor Tesco, Morrison’s, Sainsbury’s og Asda længe har kæmpet med sløv eller decideret negativ vækst.
"Discountkæderne viser ingen tegn på at stoppe og med planer om at åbne hundredvis af butikker vil udvide deres rækkevidde i den britiske befolkning markant," siger Frazer McKevitt, detailchef for Kantar Worldpanel, til The Guardian.
Alene det seneste år har de to tyske kæder lokket en million flere kunder i deres butikker. Lidl har øget salget med 19 pct., hvilket rækker til en markedsandel på 4,4 pct. Med en salgsvækst på 16,5 pct. og en markedsandel på 5,6 pct. er Aldi dog stadig storebror.
Lidl lancerer enorm offensiv på det britiske marked
Wal-Marts britiske lillebror sadler om for at genvinde kunder
Nu er Aldi Storbritanniens sjette største detailkæde