Wal-mart leverer næsten som ventet i tredje kvartal

I det netop aflagte kvartalsregnskab er der tegn på, at Wal-marts turnaround har været succesfuld.
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske detailgigant Wal-mart har leveret et overskud stort set som ventet i tredje kvartal.

De samlede indtægter i tredje kvartal løb op i 117,4 mia. dollar i tredje kvartal, hvilket ikke helt levede op til analytikernes forventninger.

Overskuddet per aktie af fortsættende aktiviteter blev 1,03 dollar mod ventet 98 cent ifølge estimater fra Bloomberg News.

Wal-mart har opjusteret forventningerne til helåret en smule og ser nu et overskud pr. aktie mellem 4,50 og 4,65 dollar i 2015 mod tidligere mindst 4,40 dollar. Dermed er der visse tegn på, at Wal-marts turnaround har været succesfuld.

"Selvom vi stadig har arbejde at gøre, er vi ved at positionere os til bæredygtig vækst gennem investeringer i mennesker og teknologi for at kunne levere en gnidningsfri indkøbsoplevelse i større skala," siger administrerende direktør, Doug McMillon, i regnskabet.

Aktien indikeres 3,2 pct. i plus i det amerikanske formarked, og dermed får aktionærerne lidt at varme sig på efter et kedeligt efterår. Wal-mart aktien tog den værste nedtur i 27 år, da selskabet for knap en måned siden varslede en nedgang i overskuddet på 6-12 pct. i 2016.

Nu kan amerikanerne hente post i 7-Eleven

Wal-Mart vil levere dagligvarer med droner

Amerikansk øko-supermarked udfordret af konkurrence fra giganter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også