Lidl vil have fingre i arabiske prinser og oligarker

Den tyske discountkæde rykker på supermarkedernes hjemmebane i London, hvor den vil åbne butikker i byens velhavende kvarterer.
Den russiske oligark og ejer af fodboldklubben Chelsea, Roman Abramovich, har adresse i Kensington i London. Den samme gælder flere saudiske prinser. | Foto: AP Photo/Polfoto
Den russiske oligark og ejer af fodboldklubben Chelsea, Roman Abramovich, har adresse i Kensington i London. Den samme gælder flere saudiske prinser. | Foto: AP Photo/Polfoto

Lidl har taget englænderne med storm de seneste år, hvor kæden har givet supermarkederne baghjul med sine billige priser.

Især middelklassen har taget lavpriskonceptet til sig efter finanskrisen, hvor mange briter var tvunget til at spænde livremmen ind. Nu går tyskerne imidlertid efter at udvide kundegruppen.

Bloomberg News skriver, at Lidl planlægger at åbne i en række af Londons mest velhavende kvarterer. Konkret drejer det sig om fem butikker i Westminster og to i Kensington og Chelsea, der er kendt for sine renskurede villaer og stenrige indbyggere.

Dermed rykker den tyske kæde ind på de dyre supermarkeders hjemmebane i jagten på at vinde yderligere markedsandele fra de etablerede spillere. Den forsøger samtidig gøre op med forestillingen om, at discount er lig med rodede butikker og dårlig kvalitet, lyder vurderingen.

Lidl slog dørene op til sin første butik i England i 1994. I dag har den mere end 620 butikker over hele landet og planlægger at tilføje yderligere 280 adresser de kommende år. Ifølge Bloomberg er succesen så massiv, at 10 pence af hvert pund, der bruges på dagligvarer i England, lander i Lidls kasseapparater.

'Den hemmelige millionær' køber britisk butikskæde

Britisk detailkæde kan fyre op til 900

Lidl på vej med egen isfabrik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter