Irma dropper konventionelle gulerødder og bananer

Producenter af konventionelle bananer og gulerødder kan godt begynde at kigge sig om efter en anden afsætter. Coop-kæden Irma vil med virkning fra denne uge udelukkende sælge økoudgaven.
Det skriver kæden i en pressemeddelelse.
”Vores kunder køber mere økologi end nogensinde. Det betyder, at salget af de konventionelle varer falder tilsvarende. På nogle varer bliver salget så beskedent, at vi ikke kan forsvare at blive ved med at have dem i vores butikker,” siger kædedirektør Jesper Uggerhøj, som samtidig varsler forandringer på andre varegrupper:
"Vi forventer, at der allerede inden for den nærmeste fremtid vil komme flere markante varegrupper, hvor vi stopper med at sælge konventionelle varer og udelukkende sælger økologiske varianter."
De økologiske bananer har i første halvår af 2015 udgjort 92 pct. af det samlede banansalg i Irma, og de økologiske gulerødder 85 pct. Samlet er kædens økologi-andel for første gang tæt på at passere 30 pct. Irma har sat som mål at nå 50 pct. i 2025.
Coop sparer millioner på kamp mod madspild
Relaterede artikler:
Irma-chef ser et gryende opsving
For abonnenter
Her er de største øko-kunder
For abonnenter
Coop sparer millioner på kamp mod madspild
For abonnenter