Luksusbageri bliver slæbt i retten

Ubetalte regninger, panikindkøb og manglende løn var angiveligt hverdag hos et bageri i København.
Foto: Jens Dreisling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dreisling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Kunderne væltede ind hos Nordisk Brødhus i København i takt med strømmen af positiv omtale i en lang række danske aviser, guides og mad-blogs.

Men personalet måtte nøjes med god atmosfære og løfter fra indehaveren Lennart Ribers. Lønnen kom sjældent. I denne uge skal ejeren møde i retten. Det skriver Avisen.dk.

En lang række kilder har til Avisen.dk beskrevet, hvordan ubetalte regninger, forsvundne indskud, brudte løfter, panikindkøb i Netto og manglende løn i mere end et år var hverdag bag facaden, mens Lennart Ribers blev nomineret til både ’Årets Københavner’ og IBYEN-prisen for bedste café.

"Han har holdt rigtig mange for nar," siger Lars Kildebo, der er bager til Avisen.dk.

Han var ansat i Nordisk Brødhus fra januar til maj i år. For de fem måneders arbejde fik han godt og vel en månedsløn. Pengene blev udbetalt direkte, der var ikke indbetalt skat, ligesom Lars

Kildebo heller aldrig fik den kontrakt, han blev lovet.

"Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at jeg var naiv. Men han er rigtig god til at snakke og forklare alt muligt, så man tror på ham. Og det var jo et skidefedt sted," siger Lars Kildebo til Avisen.dk.

NNF  håber på konkurs

Nu er han en af tre tidligere bagere, som gennem deres fagforening har en sag mod Lennart Ribers i Københavns Byret. Den ældste sag er et år gammel, men ind til videre er afgørelsen blevet udskudt, blandt andet fordi Lennart Ribers er udeblevet fra alle retsmøder, oplyser Fødevareforbundet NNF. De håber på at få Nordisk Brødhus erklæret konkurs.

I foråret skrev 10 tidligere ekspedienter et offentligt opslag på Facebook, hvor de fortalte om manglende løn. De havde opgivet at få et svar fra Lennart Ribers. Flere havde fået gæld og havde problemer med at betale huslejen.

"Nogle af os mangler at få udbetalt helt op til 30.000kr. Vi har alle sammen været meget glade for at arbejde i brødhuset, men er nu utroligt frustrerede over at stå tomhændede (…) Eftersom vi alle sammen er enten ungdomsarbejdere eller studerende, har det medført utrolig store økonomiske problemer for os," står der blandt andet i opslaget.

Avisen.dk har været i kontakt med en repræsentant for de ti samt yderligere tre tidligere ekspedienter, der ikke har fået deres løn.

Avisen.dk har også været i kontakt med en leverandør, som bekræfter, at han ikke fik betaling for sine leveringer.

Andelshavere ført bag lyset

En anden gruppe mennesker, der føler sig ført bag lyset, er en række ”andelshavere”, som sidste år skød hver 10.000 kroner i projektet. De skulle være med til at starte en ny lokalt forankret andelsbevægelse, troede de.

"Jeg synes, det var en fed tanke at gøre det for at skabe noget lokalt. Det var ikke for at tjene penge på nogen måde," siger Rasmus Boysen Schmidt, som også var med i andelshavernes bestyrelse til Avisen.dk.

"Jeg tror der blev lagt 390.000 i, men at han kun forhøjede andelskapitalen med 100.000. Advokaten er også sprunget fra, fordi han ikke fik sit honorar," siger Rasmus Boysen Schmidt og understreger, at han ikke er sikker på de præcise tal.

Lennart Ribers forsvandt pludselig en længere periode sidste år for at komme ovenpå, fortæller han. Rasmus Boysen Schmidt er sikker på, at Nordisk Brødhus ikke åbner igen, selvom den officielle udmelding er, at det vil åbne snart i nye lokaler.

Avisen.dk har gennem længere tid forsøgt at få et interview med Lennart Ribers.

Der bor en bager... men 300 er truet af lukning

Bagerkæde bremset af mangel på ansatte

Langenæs Bageriet udvider igen

Il Fornaio på trapperne med nyt brand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter