FødevareWatch

Unge går uden om den varme kartoffel

Udover en kortvarig opblomstring med de nye danske kartofler, er der ikke meget begejstring over nationalroden hos danskerne. Særligt de unge mennesker vælger kartoflerne fra, og sætter i stedet deres lid til kostmodeller, hvor kulhydrater er synderen.

Foto: Nicolaj Vorre

I en undersøgelse af danskernes forhold til sundhed fortaget af Landbrug & Fødevarer, angiver 38 pct. af danskerne, at de ville skære ned på kartoffelspisningen, hvis de besluttede sig for at leve sundere – det samme gælder mere end 50 pct. af de 18-29 årige. Det skriver foodculture.dk.

”Det er ganske forfærdeligt, at folk har dødsdømt kartoflen,” siger Preben Vestergaard, der er professor i human ernæring ved Professionshøjskolen Metropol:

”Hvis folk ville gå lidt ud over deres eget navlepilleri, så ville de indse, at det er god basis mad og 10.000 af andre fagfolk ville sige det samme. Folk lytter ikke til anbefalingerne, og vi har efterhånden en absurd måde at forvalte vores egen sundhed på.”

Hos de adspurgte angiver kun 1 ud af 4 danskere, at kartoflen skulle være særligt sund. Kartoflen indtager ca. samme placering som hakket oksekød og ligger lidt lavere end speltbrød, som folk altså mener er mere sund end kartoflen.

Ernæringsekspert: Unge mennesker får kostvejledning fra kulørte blade

Mere end halvdelen af de unge danskere ville skære ned på kartoflerne, hvis de skulle implementere en sundere livsstil.

Der er flere mulige grunde til, at det særligt er de unge danskere, der melder hus forbi på kartoflen.

Ernæringsekspert Per Brændgaard giver de verserende fødevaretrends æren for at have dømt kartoflen ude, hvor der for tiden er stort fokus på at nedsætte indtaget af kulhydrater. Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse er det særligt de unge mennesker, der gerne vil spise færre kulhydrater, nemlig 50 pct.

”De unge får deres ernæringsoplysninger fra de populære medier, hvor der i en årrække har kørt en trend i forhold til, at kulhydrater og stivelse er usundt og fedende. Så er det klart, at hvis du læser kulørte blade, så bliver kartoflen hurtigt dømt ude,” siger han og understreger, at:

”De officielle anbefalinger har ikke ændret sig. Det, folk køber, er ikke rådgivning, det er underholdning, en drøm og gode historier. Der er grænser for, hvor længe et kulørt sundhedsblad kan køre rundt, hvis de bare bliver ved med at skrive om de ti kostråd. Så bladene har en interesse i at sælge noget nyt, hvor de fortæller, hvad der er sundt og usundt,” mener ernæringseksperten.

Kartoflen er ikke sexet, men går godt til flæsk

Preben Vestergaard fortæller, at kartoflens problem blandt andet er, at den ikke er så meget andet end en kartoffel og ikke besidder nogen form for eksklusivitet.

Det korresponderer med en anden undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer, der viser, at kartofler ofte bliver forbundet med noget ”stemningsfuldt” og tillægges en form for tryghed, der er forbundet med traditionel mad.

Kartoflerne bliver da også oftest brugt som tilbehør til retter som stegt flæsk og medister, hvilket afspejles i, at kun 3 pct. af de helt unge bruger kartoflen som primært tilbehør mod 46 pct. af de ældre, skriver foodculture.dk.

”Kartoflen er på den måde ikke sexet og går ikke godt til de forskellige fødevaretrends feinschmeckerei. Kartoflen er forbundet med noget nostalgi og kultur og bundet op på sovs og kød. Den har ikke haft de udviklingsmæssige muligheder som pasta, for en kartoffel er en kartoffel,” bemærker Preben Vestergaard.

Vi skal fremhæve kartoflens mange nuancer

Kok og madkonsulent Rasmus Bredahl laver kartoffelmadder med glæde, når de nye danske kartofler bliver hevet op ad den danske muld, men han ærgrer sig over, at kartoflen hurtigt bliver glemt igen:

”Der er en del fokus på de nye kartofler, når de kommer, og så får kartoflen et pr-skud opad, men så lige så snart det går over i juni og juli, sker der ikke så meget mere før til jul med asparges kartoflerne,” siger Rasmus Bredahl, der mener, at både industrien og detailhandlen skal være bedre til at udvikle og gøre opmærksom på forskellige kartoffelsorter.

”Kartofler er meget ens næsten hele året. Industrien dyrker dem i spagnum, og det gør dem lette at arbejde med, fordi kartoflen får en tynd skræl, men de kommer til at mangle struktur, og gastronomisk set er de virkelige uinteressante. Ligesom Coop satte fokus på at fremhæve de forskellige tomatsorter og deres egenskaber, burde der også komme mere fokus på kartoflens forskellige høsttidspunkter, smag, struktur og anvendelighed.”

Sådan siger Rasmus Bredahl, og anbefaler, at vi bliver bedre til at udnytte den store mængde umami, der er i kartofler ved at koge det sammen med fx gullaschen eller andre retter, hvor kartoflen kan give umami og tage smag fra de andre ingredienser.

”I stedet for bare at blive noget du skal have på din y-tallerken,” siger han.

Kartofler er mættende og fuld af vitaminer

Og er kartoflen så sund?

Preben Vestergaard og Per Brændgaard er enige. Stik modsat rigtig mange danskeres opfattelse af den gule rods sunde egenskaber, er der ikke nogen grund til at dreje uden om kartoflen:

”Tværtimod er kartoflen en af de sundeste ting, vi kan spise. Kartoflen skal opfattes som en sund madvare, ligesom rugbrød, havregryn, gulerødder og æbler,” siger Per Brændgaard.

Preben Vestergaard understreger, at kartoflen ikke kan sidestilles med pasta, og at dens dårlige ry ikke er berettiget:

”Det vi skal gøre er, at vi skal holde igen med stivelsesholdige fødevarer som er letfordøjelige som pastaprodukter. Men kartoflens stivelsesindhold er ikke ret højt. Det er den fødevare, der mætter mest pr. kalorie, og så er den billig.”

Kims og Taffel i slagsmål om firkantede chips

Populære kartofler trues af synkende og tør vildmose

Mere fra FødevareWatch

Pernod Ricard køber online whiskykæmpe

The Whisky Exchange er onlineforhandler af knap 4000 forskellige skotske whisky-mærker i over 30 lande. Handlen skal give den franske koncern mere viden om markedet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier