Populære kartofler trues af synkende og tør vildmose

EU er gået ind i kampen for at bevare vandstanden i Store Vildmose i Vendsyssel, som producerer vildmosekartofter. Fordi tørvelaget i området konstant synker, kan det nemlig om blot 10 år være slut med at producere kartoflerne.
Foto: Kåre Viemose
Foto: Kåre Viemose
AF RITZAU

Det er en trussel mod de landskendte vildmosekartofler med det tynde skind, at tørvelaget i Store Vildmose i Vendsyssel konstant synker. Det fortæller DR P4 Nordjylland.

Derfor skal et nyt forsøg medvirke til at hæve vandstanden og bevare vandet i jorden i vildmosen, så kartoflerne stadig kan dyrkes, også i fremtiden.

Ellers frygter forskerne, at det allerede om ti år kan være slut med at dyrke den populære kartoffel i dele af vildmosen.

Kartoffelavler Jan Nørgaard lægger en hektar jord til forsøget og er spændt på at se resultatet, i og med at han er en stor avler med en produktion på syv millioner kilo kartofler.

"Måske går det ikke galt i min tid, men ellers i den næste generation," siger han til radiostationen.

Ifølge DR P4 Nordjylland går forsøget ud på at lukker til grøfterne omkring dette jordstykke, så regnvandet bliver hængende længere og højere oppe i tørvelaget; altsammen for at mindske den iltning, der æder tørvejorden op

Projektet "bæredygtige vildmosekartofler" er støttet af både EU og Region Nordjylland, og det følges af forskere og landboforeningen LandboNord.

Karen Hækkerup: Eliten har smadret danskernes sundhed

Her er de vigtigste øko-tendenser

Danskerne nægter at kvitte fedtet

Salget af økologi tordner i vejret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også