Fugleinfluenza-udbrud i Storbritannien

Ifølge det britiske medie Sky News er der konstateret fugleinfluenza på en ægproduktion i det nordvestlige Storbritannien.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Ifølge tv-stationen Sky News er der konstateret fugleinfluenza af typen H7N7 i en ægproduktion nær byen Preston i regionen Lancashire i den nordvestlige del af landet.

Myndighederne har dannet en omkring 10 kilometer stor zone omkring landbruget, som skal sikre, at smitten ikke spreder sig til mennesker og andre fjerkræproduktioner i området, skriver Sky News. Inden for den zone må producenterne ikke flytte deres dyr ud af besætningerne. I en tre kilometer stor zone omkring ægproduktionen har myndighederne etableret en beskyttelseszone.

Derudover er man for øjeblikket i gang med at aflive de mange æglæggende dyr, forklarer myndighederne til tv-stationen.

"De endelige testresultater har bekræftet, at der er tilfælde af fugleinfluenza på en gård i Lancashire," siger chefveterinær Nigel Gibbens fra de britiske myndigheder til Sky News og tilføjer, at der allerede sidste uge blev taget forholdsregler i forhold til den involverede landbrugsproduktion, og at arbejdet med at aflive alle fugle på gården skrider frem.

Ifølge myndighederne er der tale om den dødelige H7N7-afart af fugleinfluenzaen, men der er ikke tale om H5N1-udgaven, som vi mennesker også kan blive ramt af, og som ifølge WHO i årene 2003-2015 har krævet 447 dødsfald verden over.

Det seneste tilfælde af fugleinfluenza i Storbritannien fandt sted i november sidste år, hvor man på en bedrift i Yorkshire konstaterede et udbrud af H5N8.

Fugleinfluenza skaber amerikansk ægmangel

Rose Poultry skruer op for kontrollen

Fugleinfluenza fundet i Storbritannien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også