Schweizere udvikler chokolade, der ikke smelter i hånden

En schweizisk chokoladeproducent siger, at man har fundet en metode til at lave chokolade, der ikke smelter, selvom den bliver varmere end kropstemperatur.
Foto: Barry Callebaut/ PR
Foto: Barry Callebaut/ PR

Vi kender det alle sammen. Det er en varm sommerdag, og inden man når at spise sin chokoladebar, så er den smeltet i hånden. Og hvis det virker som et problem her under nordiske himmelstrøg, så forestil dig, hvor udtalt et problem det er i Latinamerika, Afrika eller Mellemøsten.

Men nu har en schweizisk chokoladeproducent ifølge eget udsagn fundet en løsning på problemet. Efter flere års forskning siger selskabet Barry Callebaut nemlig, at man har udviklet chokolade, som ikke smelter, selv når temperaturen overstiger kropstemperatur.

Det skriver Bloomberg.

Frederic Depypere, der er direktør for forskning og udvikling i selskabet, siger til nyhedsbureauet, at han sammen med sine kolleger har udviklet chokolade, der kan holde sig i fast form ved temperaturer på op til 38 grader celsius. Det er omkring 4 grader højere end smeltepunktet for den chokolade, man kender i dag.

Den specielle chokolade er udviklet af selskabet, der er verdens største leverandør af chokolade i store mængder til industrien, i et håb om at få en større del af kagen på de hastigt voksende konfekturemarkeder i en række lander verden over, hvor varmen sætter naturlige begrænsninger, for hvad man kan sælge.

”Jeg tænkte, at hvis vi ville bringe produkter til lande som Kina og Indien, så blev vi nødt til at ændre noget,” siger direktøren til Bloomberg.

Men den schweiziske producent har ikke tid til at hvile på laurbærrene. Ifølge nyhedsbureauet er en lang række af verdens største konfektureaktører, som også er kunder hos Barry Callebaut, nemlig selv i gang med at udvikle chokolade, som ikke smelter ved kropstemperatur. Det gælder blandt andet Nestlé, Hershey og Mondelez International.

Schweizisk chokoladefabrik er øverst på børsernes menu

Chokoladekæmpe slår forventningerne

Verden kan løbe tør for chokolade

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter