Et gammelt ordsprog siger, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den positive vending kan man tilsyneladende tage til sig hos den danske ingrediensvirksomhed Chr. Hansen.

På grund af EU-regulativer er Chr. Hansens omsætning fra salg af probiotika til yoghurt nemlig dalet. Til gengæld er efterspørgslen på selskabets enzymer til græsk yoghurt og skyr steget.

Det fortæller Anders Mohr Christensen, der er IR-chef i Chr. Hansen, til Ritzau Finans.

"Forbuddet har haft en stor negativ effekt for Chr. Hansen, men hvis vi skal se det bedste i situationen, er det positive for os, at vi leverer til nogle mejerier. Hvis de ikke kan lave en probiotisk yoghurt, er de nødt til at lave noget andet. Et godt eksempel er græsk yoghurt, som er vokset fra ingenting til at være 20-30 pct. af markedet i USA. I Danmark har vi skyr, som ikke mange danskere kendte for 2-3 år siden, og i dag hiver vi det ned af hylderne," siger han og fortsætter om sideeffekten af forbuddet:

"Den mulighed vi har tabt i probiotika, har vi været i stand til at samle op i sådanne kategorier. Når det er sagt, ville vi gerne have haft nogle godkendelser hos EFSA, for så havde vi nok kunnet se en højere vækst, end vi har leveret."

Konsulentfirmaet Euromonitor International har regnet sig frem til, at Den Europæiske Fødevareautoritets, EFSA, forbud mod at bruge probiotika i markedsføringen af produkter har kostet markedet 500 mio. euro siden 2012. Og frem til udgangen af 2020 står det til at tabe yderligere 1 mia. euro, vurderer analysen, som har kigget på probiotika-markederne i Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Forbuddet forhindrer blandt andet mejerierne i at reklamere om eventuelle gavnlige effekter af probiotikaer, der måtte være tilsat mejeriprodukterne. Probiotikaer som Chr. Hansen lever af at producere og sælge.

Derfor har Chr. Hansen tidligere forsøgt at få en såkaldt sundhedsanprisning hos EFSA, men indtil videre uden held. En godkendelse fra EFSA ville nemlig bevise at bakteriestammen L. Casei 431 har en sundhedsgavnlig effekt, og det ville kunne øge salget for Chr. Hansen. Der er heller ikke noget, der tyder på, at man vil få grønt lys foreløbigt, fortæller Anders Mohr Christensen.

"Vi har gode resultater i vores studier af den probiotiske stamme L. Casei 431. Vi kan vise, at det har taget kortere tid at blive rask, og der bliver brugt mindre antibiotika. Men for at få en godkendelse i EFSA skal vi kunne bevise det i hele testgruppen, det vil sige de mennesker, som ikke er syge, og det kan vi ikke i øjeblikket," siger han.

Derfor forventer IR-chefen heller ikke, at Chr. Hansen vil kaste sig ud i et nyt forsøg på at for probiotikastammen godkendt hos EFSA.

"Selve lovgivningen og processen har været temmelig kaotisk, så i øjeblikket fokuserer vi ikke på at få en godkendelse. Vi laver stadig kliniske studier, men vi gør det primært for at supportere markederne i blandt andet Asien, hvor vi stadig ser en god vækst," fortæller Anders Mohr Christensen.

Ud over at influenzapatienter havde færre sygedage efter indtagelse af L. Casei 431 havde det også den effekt, at andelen af patienter, der efterfølgende benyttede lægehjælp i sundhedssystemet, faldt til 22 pct. fra 28 pct.

Analyse: Markedsføringsforbud af probiotika koster Chr. Hansen

Parasit bærer på rødt guldæg for Chr. Hansen

Chr. Hansen-topchef: Skift mod naturlige farver i USA kommer stille