Fransk minister: Stop med at spise Nutella

Indtag af chokoladepålægget Nutella bør stoppes, fordi det fører til skovrydning, som gør verdens klimaproblemer større. Nogenlunde sådan lyder meldingen fra Segolene Royal, Frankrigs miljøminister, ifølge mediet France24.
"Vi bliver nødt til at genplante en masse træer, fordi den store skovrydning også fører til global opvarmning. Vi bør eksempelvis stoppe med at spise Nutella, fordi det er lavet af palmeolie," siger hun i et interview med den franske TV-station Canal+ ifølge France24.
Uden direkte at referere til Royals udtalelser har Ferrero, selskabet bag Nutella, i en meddelelse givet udtryk for, at man godt er opmærksom på problemerne i forbindelse med produktionen og dermed også brugen af palmeolie. Derfor har selskabet også fokus på at anvende palmeolie på en "ansvarlig måde".
Netop brugen af palmeolie har på det seneste været heftigt debatteret, fordi der i blandt andet Indonesien bliver ryddet enorme skovområder, så der i stedet kan plantes palmetræer, hvorfra den økonomisk lukrative palmeolie altså udvindes.
For nylig udgav Ferrero sin tredje rapport omkring palmeolie. Den kan du læse her.
Oliefabrikken har globale ambitioner
Danskerne: Færre tilsætningsstoffer er lig med bedre fødevarer
Relaterede artikler:
Oliefabrikken har globale ambitioner
For abonnenter