Kenyanske supermarkeder stopper salget af Nestlés nudler

Flere kenyanske supermarkeder har valgt at pille Nestlés Maggi Noodles af hylderne efter de seneste ugers debat om produktet i Indien. Samtidig vil regeringen i Indien have erstatning fra selskabet.
En indisk forhandler fjerner Maggi Noodles fra hylderne. Nu følger kenyanske supermarkeder trop. | Foto: Rajesh Kumar Singh/AP Photo/Polfoto
En indisk forhandler fjerner Maggi Noodles fra hylderne. Nu følger kenyanske supermarkeder trop. | Foto: Rajesh Kumar Singh/AP Photo/Polfoto

Balladen om Nestlés omstridte Maggi Noodles griber om sig.

I sidste uge måtte fødevaregiganten stoppe salget af de populære kviknudler i Indien, da en lokal kontroltest angiveligt afslørede for høje koncentrationer af bly.

Produktet er et de mest solgte snacks i landet, og sagen bliver af flere medier beskrevet som den største fødevareskandale i landet i mindst et årti.

Derfor rejste Paul Bulcke, adm. direktør i Nestlé, fredag til New Dehli i et forsøg på at lægge låg på sagen, der har fået massiv dækning i den indiske og internationale presse.

Men hvis koncernen troede, at problemet så småt var under kontrol, blev den klogere i løbet af weekenden.

Søndag annoncerede den indiske regering ifølge nyhedsbureauet Reuters, at man har i sinde at søge erstatning fra Nestlé på grund af hele miseren. Det er ifølge nyhedsbureauet første gang nogensinde, at den indiske regering har søgt erstatning fra et multinationalt selskab.

Og en række afrikanske medier skriver mandag, at de kenyanske supermarkeder er begyndt at pille Maggi Noodles af hylderne.

Det drejer sig blandt om Østafrikas største detailkæde, Nakumatt, der skriver i en meddelelse, at den har fjernet produktet fra sine butikker, mens kæderne Tuskys og Naivas også har stoppet salget.

Supermarkedernes beslutning kommer efter, at en lokal forbrugerorganisation, The Consumer Federation of Kenya (Cofek), fredag krævede, at myndigheder og detailhandlen går sammen om at forbyde produktet.

Nestlé trækker populære nudler efter indisk stormvejr

Nestlé vil fjerne kunstige farvestoffer i USA

Medier: Nestlé på vej til at sælge frostvareselskab

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter